Lisa og hendes hund

En dag da Lisa gik hjem fra skole,  gik hun forbi en dyrehandel. Det var den samme, hun var gået forbi hundrede vis af gange.

Denne gang, da hun gik forbi vinduet, måtte hun bare ind i butikker, og da hun gjorde det, så hun den smukkeste sorte hund, hun nogensinde havde set i hele sit liv. Den havde en rød sløjfe i håret bag ørerne. Hun var sort som kul.

Lisa måtte bare løbe hjem og fortælle sin mor, at hun havde fundet den gave, hun ønskede til sin 6 års fødselsdag i næste uge.

Lisa løb så hurtigt som hendes ben kunne bære hende. Hun løb gennem hoveddøren så hurtigt hun kunne, smækkede døren bag sig og fortalte sin mor, at hun lige havde set den smukkeste hund, hun nogensinde havde set i sit liv.

Hun spurgte: “Mor, tror du, jeg kunne få hunden til min fødselsdag?”

“Jeg ved det ikke,” svarede hendes mor.

“Det afhænger af, hvad din far siger til det”. Mor var i huset og lavede middag.

Lisa gik ind i stuen og tændte tv’et. Hendes yndlingsprogram var på. Da hun så sit tv-program, sagde hendes mor:

“Hvis du skal gøre dig nogle forhåbninger om, at din far giver dig lov til at få en hund, så skal du have lavet dine lektier inden din far kommer hjem.”

“Okay, mor!” Lisa rejste sig og slukkede for fjernsynet og tog sine skolebøger ud af rygsækken og begyndte at lave lektier, hun kunne høre sin far stige ud af bilen i indkørslen.

Han gik ud i postkassen og fandt sin avis. Derefter gik han ind i huset og lagde avisen på sofabordet. Han gik ud i køkkenet, hvor Lisas mor var og sagde: “Hvordan kan det være, at Lisa allerede er begyndt på sine lektier? Hun plejer at vente til efter aftensmaden.”

Så sagde moderen: “Nå, jeg tænker bare gerne hun vil have dem lavet, og hun vil gerne stille dig et spørgsmål som jeg ikke kan fortælle dig om.”

Så sagde faren: “Okay, så vil jeg gå ind og snakke med hende.”

Så gik han ud af køkkenet og ind i stuen, hvor Lisa havde travlt med at lave sine lektier.

Så spurgte Lisa, “Far, tror du, jeg kan få et kæledyr i næste uge til min fødselsdag?”

“Sjovt at du nævner det, naboen har lige sat et skilt op i haven hvor der står, gratis killinger til et godt hjem. Måske du kunne tænke dig en kattekilling til din fødselsdag?”

“Nej, far! Jeg vil gerne have en hund til min fødselsdag!”

Far sagde: ”Men de kostede mange penge at få en hund. Hvor har du fået  idéen om en hund henne?”

Lisa sagde, ”Fra den hund, jeg så i dag i dyrehandlen nede ved skolegården.”

”Din mor og jeg skal først tale om det, men lige nu er mit svar nej, fordi du ikke engang kan holde dit værelse rent til tider.
Det er svært at tro, at du er vokset nok til at tage det ansvar med en hund. Du bliver først nødt til at vise mig, at du kan tage det ansvar, så det ikke er mor og jeg der kommer til at skulle passe den.”

Lisa vidste godt, at hun ikke har været så god til det tidligere, og at hun var nødt til at bevise det for hendes forældre.

Så råbte mor ud og sagde: “Maden er klar!”

Lisa og hendes far gik tilbage i køkkenet for at spise aftensmad. De satte sig ved bordet og begyndte at spise.

Derefter spurgte Lisas mor, “Stillede Lisa dig det spørgsmål?”

Han sagde: ”Ja, det gjorde hun, men jeg fortalte hende, at hun ikke får en hund som det er nu. Måske en dag kan hun få en, men ikke lige nu. ”

Lisa spurgte far, “Hvorfor har du så meget imod, at jeg ikke må få min egen hund?”

Han sagde: ”For det første, fordi det koster for mange penge og tager for meget tid. Det kræver meget ansvar at passe en hund, og du har endnu ikke bevist, at du er voksen nok til, at kunne håndtere den slags ansvar, at passe en hund. Naboen har jo nogle kattekillinger, måske kan du få en af dem. Og så bevise, at du kan påtage dig det ansvar, at have et kæledyr.”

Mor sagde: ”Hun vil have en hund!”

“Jeg ved, hun vil have en hund, men vi har ikke råd til en hund lige nu.”

“Vi sagde jo, at hun kunne få alt, hvad hun ville have til sin fødselsdag.”

Far sagde: “Okay, du har ret, det har jeg helt glemt. Du må gerne få en hund, lad os hente den i morgen.”

Så sagde Lisa, ”Åh, tak, mor og far! Jeg går i seng lige nu!”

Så sagde mor: “Så tidligt skat?”

“Ja, mor! Jeg kan ikke vente til i morgen, så jeg vil sove hurtigt.”

Så spurgte far: “Har du fundet på et navn til hunden?”

“Ja, det har jeg! Jeg kaldte hende Blacky siden jeg så hende første gang. Hun er sort som Blacky.”

Så løb Lisa ovenpå og gik i seng, og hun faldt hurtigt i søvn.

Det var om morgenen, hun kunne høre mor og far sige: “Det er nu vi skal hente Blacky.”

Lisa kom hurtigt op af sengen og fik tøj på og løb den i køkkenet, hvor mor og far var.

Far sagde: “Jeg har allerede hældt havregryn op til dig.” Lisa spiste det hurtigt.

Så sagde mor: “Lad os så hente Blacky!”

Så rejste Lisa sig og løb hen til døren og satte sig ind i bilen. Så kom mor og far ind. Far startede bilen og kørte over byen – på vej mod dyrehandlen. De nåede endelig dyrehandlens parkeringsplads og parkerede bilen. Lisa steg ud af bilen med sin mor og far, så de gik over til dyrebutikken.

Lisa kiggede hurtigt gennem dyrebutikvinduet og så en ekspedient tage Blacky. Lisa løb så hurtigt, som hun kunne, for at komme ind i dyrehandlen. Hun spurgte ekspedienten: “Hvorfor tog du hunden?”

En familie ringede lige for et par minutter siden og spurgte os om vi kunne holde hende, indtil de kom herned.

“Da hunden stadig er her, og ingen har købt hende endnu, hvorfor sælger du den så ikke til mig i stedet for at sælge den til dem?”

” Det kan jeg desværre ikke, jeg har jo sagt til dem, at jeg ville holde den indtil de kommer herned.”

“Er det den eneste grund til, at du ikke sælger den til mig lige nu?”

“Ja, det er den eneste grund til, at jeg ikke kan sælge den til dig i øjeblikket.”

“Hvorfor kan du ikke fortælle dem, at en anden lille pige vil have den meget mere end de vil?”

”Det kan jeg ikke, for de skal allerede være på vej for at købe den. Du kan give mig dit navn og telefonnummer, hvis de ikke kommer eller skifter mening . ”

Lisa gav ekspedienten hendes navn og telefonnummer.

“Lad mig vide det snart, om den bliver solgt eller ej.”

“Det skal jeg nok gøre. Jeg ringer til dig i løbet af de næste par timer.”

Omkring det tidspunkt kom hendes forældre gående gennem dørene og sagde:
“Lisa du må ikke løbe i en butik!”

Ekspedienten sagde: “Det gør ikke noget. Jeg har lige forklaret hende, at hun er i venteposition, da der er en anden, der skulle komme og hente hunden”

Lisa og hendes familie vendte sig om og gik tilbage til bilen og var ved at være klar til at stige ind, da ekspedienten løb ud af dyrehandlen over parkeringspladsen og råbte:

”Vent et øjeblik, kom tilbage! Jeg var lige i telefonen med de andre, der ville have den lille hvalp, men deres søn ombestemte sig. Han besluttede, at han ville have en lille killing i stedet for en hvalp.”

Lisa vendte sig rundt med det største smil og løb hen til ekspedienten og omfavnede hende og sagde: ”Jeg får Blacky alligevel.”

Mor sagde: “Nu forestår jeg hvorfor du vil kalde hende Blacky.”

De gik tilbage til dyrehandlen og betalte for Blacky. De købte desuden en hundeskål, en hundesnor og noget legetøj. Lisa gav Blacky hundesnoren på og de gik ud af dyrehandlen. Lisa gav Blacky det største knus og Blacky slikkede Lisa i ansigtet.

Nu kørte de hjem. Lisa så en isbutik på vejen og spurgte om de ikke nok måtte stoppe og få en is.

De sagde: “Nej, skat, vi har lige brugt en masse penge på Blacky og legetøj.”

Så sagde mor: “Hvorfor stopper vi ikke og får is, de kan ikke koste så mange penge?”

“Okay, da vi allerede har været så meget igennem med at få Blacky, er det mindst vi kan gøre, at få en is.”

“Lisa, skat, vi skal nok vende om, og køre tilbage og få en is til os og Blacky.”

“Tak, mor og far! Det er ligesom en “velkommen til familien” godbid for Blacky!.

Så de kørte tilbage og købte is fra isbutikken.