Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Det er ikke alle prinser, der bor på funklende slotte. Nogle har ganske beskedne kongeriger, få skatte og kun faldefærdige slotte. Engang for længe siden var der præcis sådan en prins. Han var venlig, klog og pæn, men på trods af sin adelige herkomst havde han altid været fattig.
På et tidspunkt følte prinsen, at det var på rette tid at blive gift. Han kunne ikke tilbyde stor rigdom, men fordi han var meget vellidt, var der en kø af unge damer, der gerne ville giftes med ham. Men prinsen havde fået ind i hovedet, at han skulle giftes med kejserens datter. Hun skulle efter sigende være utrolig smuk og fin.
Prinsen besluttede, at han ville sende nogle gaver til prinsessen for at bevise, hvor meget han elskede hende. Han valgte de mest dyrebare ting, han havde: en smuk rose fra det træ, der voksede ved hans fars grav, og en henrivende sang fra hans ven, en lillebitte nattergal, der holdt til i slotshaven.
Men prinsen vidste ikke, at kejserens datter var både forkælet og utaknemmelig. Da hun modtog gaverne, smed hun rosen ud i raseri over, at den ikke var af guld, og hun sendte nattergalen bort, da hun så, at den havde en kedelig brun farve og ikke var en juvelbesat maskine.
Men prinsen gav ikke op. Han tænkte, at han ville vinde prinsessens hjerte, hvis han bare kunne møde hende personligt. Derfor forklædte han sig som en fattig bonde og tog op til slottet for at søge arbejde. Kejseren havde brug for nogen til at passe sine grise, og prinsen sagde ja tak til jobbet som svinehyrde. Nu manglede han bare at støde ind i prinsessen.
Prinsen havde taget en særlig sølvkedel med små klokker på med sig. Når kedlen kogte, begyndte klokkerne at spille en vidunderlig melodi. En dag var han ved at bringe kedlen i kog, da prinsessen og hendes hofdamer kom forbi hans svinesti.
“Musikken er jo vidunderlig. Jeg skal bare have den kedel!” sagde hun temmelig uhøfligt. “Hvad skal du have for den?”
“Den koster hundrede kys,” sagde prinsen.
Prinsessen så på ham med foragt. Han var dækket af mudder og lugtede grimt, men hun ville så gerne have kedlen, at hun accepterede. Hun skulle lige til at give prinsen det sidste kys, da hendes far pludselig dukkede op.
“Sikke en skændsel!” råbte han og forviste dem begge fra slottet.
Udenfor afslørede prinsen, hvem han i virkeligheden var. Prinsessen nejede for ham.
“Åh stakkels mig! Deres Højhed, hvad skal jeg dog gøre?”
“Du gjorde nar af mine gaver, der kom fra hjertet, men du ville gerne kysse en svinehyrde for at få en kedel!” sagde prinsen. “Tag den. Jeg vil ikke have mere med dig at gøre.”
Så vendte prinsen sig om og gik, til prinsessens store fortrydelse. Hun var ikke længere rig, og det eneste, hun havde, var en kedel, der kunne spille musik.
0 kommentarer