I en lille skov, dækket af tyk, hvid sne, lå et lille hus lavet helt af sneblokke. I dette snehus boede en nisse ved navn Nils. Nils var ikke som andre nisser; han havde ikke travlt med at lave julegaver eller bage pebernødder. Nils’ specielle opgave var at tage sig af skovens dyr om vinteren.
Hver dag gik Nils rundt i skoven med en stor rygsæk fyldt med nødder, frø og varme bær. Han besøgte fuglene, egernene og endda de små mus, der gemte sig under sneen. Nils sørgede for, at de alle havde mad nok og et varmt sted at sove.
På en kold juleaften, mens Nils sad i sit snehus og nød en varm kop te, hørte han en lyd udenfor. Da han åbnede døren, stod julemanden der med sit store, røde smil.
“Hej, Nils! Jeg har hørt om dit gode hjerte og hvordan du hjælper dyrene i skoven,” sagde julemanden.
Nils’ øjne strålede af glæde. “Det er min største glæde at hjælpe dem, især om vinteren,” svarede han.
Julemanden nikkede anerkendende og rakte Nils en lille, skinnende pakke. “Denne gave er til dig, Nils. En belønning for din venlighed og hårdt arbejde.”
Nils åbnede pakken forsigtigt og fandt en lille sølvklokke indeni. “Denne klokke er magisk,” forklarede julemanden. “Når du ringer med den, vil du altid finde, hvad du har brug for til at hjælpe dine venner i skoven.”
Nils takkede julemanden og vinkede farvel, da han kørte væk i sin slæde. Den nat sov Nils lykkeligt, mens sneen faldt blidt udenfor. Han vidste, at han nu havde en særlig måde at hjælpe skovens dyr på, ikke kun denne jul, men mange juleaftener fremover.
Og således fortsatte Nils med at sprede glæde og hjælpe dyrene i skoven, altid med sin magiske klokke ved sin side.
Læs flere julehistorier.
0 kommentarer