Krokodillen Coco lå for sig selv i den varme solskin på kanten af søen. ”Sikke en kedelig dag, det har været. Jeg har brug for nogen at tale med nogen, men der er ingen her.” tænkte han. Lige pludselig kom Aben Monty tæt på søen i håb om at kunne fange nogle fisk. Da han kom tættere på søen, hørte han en knirkende lyd komme fra træet. “Pas på! Der er en kæmpe krokodille her!”
Det var et egern, og Monty hørte egernet og vendte sig i den retning egernet pegede. Coco smilede til Monty, da deres øjne mødtes for første gang. Monty udstødte et forfærdeligt skrig og løb væk.
“Var der noget i mit ansigt? Hvad har jeg gjort forkert?” Coco var forvirret. “Jeg prøvede bare at give ham et venligt smil!” tænkte Coco.
Coco var gnaven resten af dagen efter denne episode. “Hvorfor kan jeg ikke få en ven?”
I samme øjeblik kom hønsefuglen Peter flyvende hen fra nærliggende gren og satte sig oven på Cocos hoved. Han spurgte” Hvorfor ser du så ked ud af det i dag?”
Coco svarede: “Er mit ansigt skræmmende? Jeg smilede til en abe, og han løb væk i rædsel.”
“Åh Coco, når du smiler med de knivskarpe tænder, giver det alle kuldegysninger. Er du klar over det?” sagde Peter.
“Virkelig? Fremover lukker jeg munden hele tiden, altså undtagen når jeg spiser.” svarede Coco.
Coco holdt munden lukket hele tiden i løbet af de næste par dage, så han ikke kunne skræmme de andre. Men som tiden gik, begyndte Cocos mund at stinke af mad, der sad fast rundt om hendes tænder efter at have lukket munden i flere dage uden at rense den. En af hendes tænder begyndte at gøre ondt.
En dag opdagede Giraffen Geo hende på afstand.
Geo udbrød: “Wow, det er en stor krokodille!”
Pludselig dukkede Peter op og fløj op til Coco. Coco spurgte: “Peter! Vil du være sød at tjekke mine tænder? Det begynder at gøre mere og mere ondt.”
Peter svarede: “Selvfølgelig kan jeg hjælpe dig med at tjekke dem, jeg kan også rense dem.
Coco åbnede munden på vid gab, og Peter fløj ind i hendes mund og hakkede i madresterne på hendes tænder.
“Wow! En lille fugl fløj ind i den gigantiske krokodilles mund.” Giraffen Geo talte højt, mens han så på det.
“Mon den spiser fuglen?” tænkte Geo.
Aben Monty som var i nærheden, kom over for at undersøge sagen.
Efter et stykke tid fløj fuglen Peter væk efter at have hjulpet krokodillen med at rydde op i madrester i tænderne.
“Bare rolig Geo! Det viser sig, at krokodiller alligevel ikke er så slemme.” grinte Monty.
Den var virkelig god. Ogs god til børn på 13.