Det var en kold decemberaften, og nissen Knirke og hans familie havde sneget sig ind i Netto efter lukketid for at finde julepynt. Nisser havde deres egne særlige regler, og en af dem var, at de kun måtte samle pynt, som mennesker allerede havde valgt ikke at købe. Knirke var begejstret – han elskede glitrende kugler, blinkende lys og små nissefigurer, der lignede ham selv.
Men Knirke var også nysgerrig. Mens hans familie samlede julepynt ved reolen med nedsatte varer, fangede noget andet hans opmærksomhed: en bamse, der sad på nederste hylde ved legetøjet. “Wow!” sagde Knirke og løb hen for at kigge nærmere. Bamsen havde en lille rød hue, præcis som ham selv. “Vi kunne være tvillinger!” tænkte han.
Da Knirke endelig så op, var hans familie væk. De var allerede gået videre til næste gang. Knirke gispede. “Åh nej! Hvor er de henne?” Han spejdede rundt, men alle hylderne lignede hinanden.
I sin panik besluttede Knirke, at han måtte finde en høj plads for at kigge efter sin familie. Han klatrede op på hylden ved legetøjet, men i det samme kom Netto’s nattevagt forbi. Vagten kiggede på hylden og udbrød: “Hvad laver dén bamse der?” Han greb Knirke, der blev helt stiv af skræk, og smed ham ned i en stor papkasse sammen med andre bamser.
Knirke prøvede at forklare, men vagten kunne naturligvis ikke høre ham. “Hjælp! Jeg er ikke en bamse! Jeg er en nisse!” Men det eneste, vagten hørte, var et svagt “pip”.
Knirke kravlede forsigtigt ud af kassen og løb hen mod en hylde med julepynt. Her så han en stor julestjerne, der blinkede i røde og grønne farver. “Måske har min familie været her!” tænkte Knirke. Han kravlede op for at få et bedre udsyn, men pludselig tændte stjernen, og Knirke blev badet i farverigt lys.
En kunde, der var på natshopping, fik øje på ham og udbrød: “Hold da op! Den julestjerne er anderledes end de andre. Den må jeg have!” Inden Knirke kunne nå at protestere, blev han løftet op og lagt i en indkøbskurv.
Mens Knirke sad i kurven, fik han en idé. “Jeg må finde nogen, der kan hjælpe mig!” Han råbte alt, hvad han kunne, til en flok Netto-mus, der løb forbi. “Hej! Kan I hjælpe mig med at finde min familie?”
Musene var venlige og førte Knirke hen til fryseafdelingen, hvor hans familie stadig ledte efter pynt. Da Knirke endelig fandt dem, kastede han sig ind i armene på sin storebror og sagde: “Jeg lover aldrig at løbe væk igen!”
Moral:
Knirke lærte, at det altid er bedst at bede om hjælp, når man er i knibe. Og Netto-musene? De fik en portion risengrød som tak fra hele nissefamilien. Fra den dag af blev Knirke kendt som nissen, der ikke kun var modig, men også klog nok til at bede om hjælp.
Læs flere julehistorier her.
hvorfor lige netto?
hvad laver nissen i neto