Der var engang en smuk træhest, der hed Merry, og den boede på en karrusel for enden af en havnemole. Men Merry var ikke en helt almindelig træhest!
Hver dag kom folk forbi for at klappe Merry på næsen og ønske noget. Og ønskerne gik nærmest altid i opfyldelse. For ser du, Merry kom nemlig fra et fjernt magisk land.
Merry elskede at give rideture til alle de små børn, og han elskede at opfylde ønsker. Men Merry havde selv et stort ønske.
Han ønskede, at han var levende, så han kunne galoppere hen over det bløde sand og plaske gennem de små bølger på stranden.
En aften, da alle gæsterne var gået hjem, hørte Merry et vrinsk og så en smuk, hvid hoppe, der pludselig var dukket op.
“Kom med mig” kaldte hoppen.
“Det kan jeg ikke” svarede Merry. “Jeg er ikke levende”.
“Alt er muligt” sagde hoppen og pustede blidt på Merrys blanke mule.
Merry fik en besynderlig følelse i hele kroppen. Hans mule begyndte at kilde, og det begyndte at rykke i hans ben. Så sprang han op i luften og var fri.
Han galopperede efter den hvide hoppe og plaskede gennem bølgerne.
“Juuhuuuuu!” vrinskede Merry, mens han galopperede ud i natten sammen med den hvide hoppe. De stoppede først, da de kom til et fjernt land fuldt af snehvide heste.
“Hvor er vi?” spurgte Merry.
“Det her er dit hjem” svarede den hvide hoppe. “Det er her, du kommer fra. Fra nu af skal du bo her sammen med os”.
“Men hvad med karrusellen og alle de små børn? Og hvad med ønskerne?”
“Bare rolig” svarede den hvide hoppe. “Du kan arbejde på karrusellen hver dag og komme hjem igen hver aften”
“Juuhuuuu!” vrinskede Merry og svingede med manen. “Nu er jeg den lykkeligste hest i verden”.
0 kommentarer