Kaninen Ella og Nej-hatten

af 3-5 minutter0 Kommentarer

👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Kaninen Ella plejede at sige ja til alting.

“Vil du med ud og hoppe hele dagen?”
“Ja!” sagde Ella.

“Kan du hjælpe mig med at bære alle mine gulerødder?”
“Ja, selvfølgelig!”

“Vil du være klovn i vores skovcirkus i morgen?”
“Ja, det lyder sjovt!” sagde Ella, selvom hun ikke brød sig om at stå foran mange dyr.

Men nogen gange blev ja’erne så mange, at de fyldte hele hendes hoved. Hun blev træt i ørene og i kroppen og i hjertet.

En eftermiddag, da hun sad under sin yndlingsbusk og prøvede at finde ro, kom den gamle ugle Olga flyvende forbi.

“Du ser ud, som om du har lidt for mange ja’er i tasken,” sagde Olga og satte sig ved siden af.

Ella sukkede.

“Jeg vil jo ikke skuffe nogen,” mumlede hun.

Olga nikkede langsomt og trak noget op fra sin pose. Det var en hat. Den var blød og blå og havde et lille gult skilt foran, hvor der stod: “NEJ” med fine snirkler.

“Det her,” sagde Olga, “er en Nej-hat. Den giver dig modet til at mærke efter og sige nej – helt uden dårlig samvittighed.”

Ella kiggede på hatten. Den så ikke farlig ud. Faktisk føltes den rar, da hun tog den på.

Allerede næste dag spurgte Frida: “Ella, vil du hjælpe mig med at bage 100 gulerodskager til festen?”

Ella tog en dyb indånding. Hun kiggede på Frida og mærkede efter.

“Nej, ikke i dag,” sagde hun stille.

Frida så lidt overrasket ud. Men så smilede hun. “Okay! Skal vi bage bare én sammen i stedet?”

Senere kom Mikkel og ville have Ella med til at bygge en stor hule.

“Jeg har brug for en pause,” sagde Ella.

Mikkel nikkede. “Så bygger jeg én til os begge. Du kan bare komme, når du har lyst.”

Og sådan gik dagene. Ella begyndte at mærke sine egne grænser. Hun sagde stadig ja til mange ting – men kun, når hun havde lyst. Og hver gang hun sagde nej, føltes det, som om hendes hjerte klappede i hænderne og hviskede: “Godt gjort.”

En dag spurgte Olga, om Ella stadig ville låne Nej-hatten.

Men Ella rystede på hovedet.

“Den bor vist inde i mig nu,” sagde hun.

Og sådan blev Ella en kanin, der stadig var sød, hjælpsom og nysgerrig. Men som også vidste, at det var helt i orden at sige nej – for et nej til andre, kan nogle gange være et ja til sig selv.


Læs også en anden historie om Kaninen Ella.

Læs også:

Den Ikke-Så-Skræmmende Edderkop

Den Ikke-Så-Skræmmende Edderkop

https://youtu.be/yjGjP8Mb6Yg 👉 ▶️ Se flere Halloween historier på vores YouTube kanal. Engang for længe siden, i et hyggeligt lille hjørne af skoven, boede en edderkop ved navn Sigurd. Sigurd var ikke nogen almindelig edderkop; han var faktisk den ikke-så-skræmmende...

læs mere
Det modige pindsvin

Det modige pindsvin

Denne historie er indsendt af Kasper Birch. Det lille søde pindsvin, der senere skulle blive til et af de modigste pindsvin man overhovedet kunne møde, kom fra en rede fuld af små søde unger. Pindsvinet havde mange søskende og kom fra en stor familie, der blev passet...

læs mere
Tempo og Tålmodighed

Tempo og Tålmodighed

https://youtu.be/RJ2DkPqv614 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. I udkanten af en fredelig skov boede to venner, der var så forskellige, som nogen kunne være. Max var en lille hund med ben som fjedre og en hale, der altid logrede. Han løb overalt....

læs mere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *