Guldlok og de tre bjørne

Intro

I den dybe skov, hvor eventyr bliver til virkelighed, stødte den lille pige Guldlok på et mystisk hus. Med et hjerte fyldt med nysgerrighed og en mave der rumlede af sult, begiver Guldlok sig på en uforglemmelig rejse. Et eventyr, hvor ‘for meget’ og ‘for lidt’ finder den perfekte balance, venter på at folde sig ud.

Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Historien

Engang var der en lille pige, der hed Guldlok. Hun gik en tur i skoven, og ret hurtigt stødte hun på et hus. Hun bankede på døren, men da ingen svarede, gik hun lige ind.

Ved bordet i køkkenet stod der tre skåle fyldt med grød. Guldlok var sulten. Hun smagte grøden fra den første skål.

“Den her grød er for varm!” udbrød hun.

Så hun smagte grøden fra den anden skål.

“Den her grød er for kold,” sagde hun.

Så hun smagte den sidste skål grød.

“Ahhh, den her grød er bare helt rigtig,” sagde hun glad og hun spiste det hele op.

Efter at hun havde spist de tre bjørnes morgenmad, følte hun sig lidt træt. Så hun gik ind i stuen, hvor hun så tre stole. Guldlok sad i den første stol for at hvile sig.

“Den her stol er for stor!” udbrød hun.

Så hun satte sig i den anden stol.

“Den her stol er også for stor!” klynkede hun.

Så hun prøvede den sidste og mindste stol.

“Ahhh, denne stol er helt rigtig,” tænkte hun. Men lige da hun satte sig ned i stolen for at hvile, gik den i stykker!

Guldlok var meget træt på dette tidspunkt, hun gik ovenpå til soveværelset. Hun lagde sig i den første seng, men det var for hårdt. Så lagde hun sig i den anden seng, men den var for blød. Så lagde hun sig i den tredje seng og det var helt rigtigt. Guldlok faldt i søvn.

Mens hun sov, kom de tre bjørne hjem som boede i huset.

“Der er nogen, der har spist min grød,” knurrede far-bjørnen.

“Der er nogen, der har spist min grød,” sagde mor-bjørnen.

“Nogen har spist min grød, og endda spist det hele!” råbte baby-bjørnen.

“Der har siddet nogen i min stol,” knurrede far-bjørnen.

“Der har siddet nogen i min stol,” sagde mor-bjørnen.

“Der har siddet nogen i min stol, og den er endda gået i stykker,” råbte baby-bjørnen.

Bjørnene besluttede at se sig mere omkring, og da de kom ovenpå til soveværelset, knurrede far-bjørnen,

“Der er nogen, der har sovet i min seng.”

“Der har nogen der har sovet i min seng,” sagde mor-bjørnen.

“Der er nogen, der har sovet i min seng, og hun er der stadig!” udbrød baby-bjørnen.

Lige da vågnede Guldlok op. Hun så de tre bjørne.

Hun skreg: “Hjælp!”

Hun sprang op og løb ud af værelset. Guldlok løb ned ad trappen, åbnede døren og løb væk ind i skoven.

Hun vendte aldrig tilbage til de tre bjørnes hjem.

---

Læs også: Fyrtøjet

Hvad er moralen i Guldlok?

• Respekt for andres ejendom: Den mest åbenlyse morale i historien er betydningen af at respektere andres ejendom. Guldlok går ind i bjørnenes hus uden invitation, og hun bruger deres ting uden tilladelse. Dette fører til negative konsekvenser, som at hun bryder en stol eller får en skræmmende overraskelse, da bjørnene kommer hjem.
• Moderation: Guldlok prøver forskellige retter og stole, indtil hun finder den, der er “lige tilpas”. Dette kan tolkes som en lektion om værdien af moderation og at undgå ekstremer.
• Konsekvenser af nysgerrighed: Selvom nysgerrighed ofte er en dyd, kan den også have negative konsekvenser, hvis den ikke styres ordentligt. Guldlok’s nysgerrighed fører hende til et hus, der ikke tilhører hende, hvilket fører til uheldige hændelser.
• Søgen efter komfort: En anden tolkning er, at historien viser menneskets søgen efter komfort. Guldlok forsøger at finde det mest behagelige – den bedste grød, den bedste stol, den bedste seng. Dog, som den lærer os, kommer den bedste komfort ofte fra det, der er ‘lige i midten’ – ikke for meget, ikke for lidt.

Husk dog, at fortolkningen af disse moralske budskaber kan variere baseret på kulturelle forskelle og personlige holdninger.

Hvem har skrevet Guldlok og de tre bjørne?

“Guldlok og de tre bjørne” er en traditionel folkeeventyr, som ikke har en kendt enkelt forfatter. Eventyret blev først nedskrevet i litterær form i Storbritannien i det 19. århundrede, og det har haft mange forskellige variationer gennem årene.

Den tidligste kendte version af historien blev nedskrevet af den britiske forfatter og digter Robert Southey og blev offentliggjort i hans bog “The Doctor” i 1837. I denne version er hovedpersonen en ældre ubehøvlet kvinde i stedet for en ung pige. “Guldlok” -figuren blev introduceret i senere versioner af historien.

Da dette er et folkeeventyr, har det udviklet sig og ændret sig gennem mundtlig tradition over mange år, før det blev nedskrevet. Så selvom Southey var den første til at skrive historien ned, er han ikke nødvendigvis “forfatteren” af historien i den forstand, vi normalt tænker på det.