Intro
Dyk ned i den betagende fortælling om “Fyrtøjet”, hvor H.C. Andersen fører os ind i en verden af eventyr og mystik. Følg soldaten på hans fængslende rejse, hvor intet er, som det ser ud, og opdag magien bag det gamle fyrtøj. Lad dig betage af et eventyr, hvor rigdom, mod og kærlighed møder hinanden.
Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Historien
Der kom en soldat gående hen af landevejen. Han havde sin rygsæk på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krig og var nu på vej hjem.
Så mødte han pludselig en gammel, grim heks på vejen. Heksen sagde: “Godaften soldat, sikke en flot sabel og stor rygsæk du har. Hvad vil du sige til, at få så mange penge, som du kunne bære?”
“Jo tak, skal du have gamle heks” svarede soldaten.
“Kan du se det store træ der?” spurgte heksen og pegede på et stort træ, der stod i vejkanten ved siden af dem.
“Det er helt hult indeni. Hvis du kravler op i træet, vil du kunne se et stort hul. Det skal du kravle ned gennem, så du kommer ned gennem træets rødder. Jeg skal nok binde et reb omkring dig, så jeg kan hejse dig op igen.” sagde heksen.
“Hvad skal jeg nede i træet?” spurgte soldaten.
“Hente penge!” svarede heksen. “Når du kommer på bunden af træet, kommer du til en stor gang, hvor der er helt lyst fordi der er over 100 tændte lamper. Nede i gangen er der tre døre, og de er lige til at lukke op, nøglerne sidder i. Hvis du går ind i det første rum, vil du se en stor kiste midt på gulvet. Ovenpå kisten sidder der en hund med øjne så store som tekopper. Men bare rolig, tag mit ternede forklæde, og bred det ud på gulvet. Sæt hunden på mit forklæde, luk kisten op og du kan tage så mange penge som du vil, de er alle af kobber. Hvis du hellere vil have sølv, så skal du gå ind i det næste rum, der sidder en hund med øjne så store som bilhjul. Men bare rolig, sæt den på mit ternede forklæde, og du kan tage så mange penge som du vil. Vil du derimod hellere have guld? Så skal du gå ind af dør nummer 3, derinde finder du en hund med øjne så store som rundetårn. Det er en kæmpe stor hund, men tag dig ikke af det. Sæt den op mit forklæde og du kan du tage så mange penge af guld som du vil.
“Det lyder jo fint” sagde soldaten. “Men hvad vil du have til gengæld for alt dette, gamle heks? Du giver mig jo ikke denne gave for ingenting”.
“Du skal ikke tage en eneste krone med ud til mig” svarede heksen. “Men til gengæld skal du tage min bedstemors gamle fyrtøj med ud til mig”.
“Det lyder jo nemt nok” sagde soldaten. “Kom lad mig få rebet om livet og komme afsted”.
Heksen bandt rebet om maven på soldaten og gav ham det ternede forklæde. Derefter kravlede soldaten ned gennem hullet i træet. Han stod nu i gangen med de 100 lamper og de 3 døre. Han lukkede den første dør op og der så han hunden med øjne så store som tekopper. Han gjorde som heksen havde sagt, bredte forklædet ud og satte hunden på det. Så tog han alle de kobberpenge, som han kunne have i sin rygsæk. Så lukkede han kisten og satte hunden tilbage på den.
Derefter åbnede han den næste dør, og der sad en hund med øjne så store som bilhjul og gloede på ham. Han blev lidt forskrækket, men fattede sig, bredte tørklædet ud og satte hunden på det. Derefter åbnede han kisten og der lå alle sølvpengene, han tømte straks rygsækken for kobberpenge og fyldte både den og lommerne med sølvpenge. Derefter lukkede han kisten igen og satte hunden på plads på låget.
Så åbnede han den 3 dør, han var nær besvimet af skræk. Der sad virkelig en kæmpe stor hund, med øjne så store som rundetårn. Han tog sig sammen, bredte heksens forklæde ud og med stor besvær fik han sat hunden på forklædet. Han åbnede kisten og sikke et syn, der var så mange penge, at han kunne købe sin hjemby uden problemer, og stadig have penge tilbage til resten af livet.
Han skyndte sig både at tømme lommer og rygsæk fra sølvpenge og fyldte nu lommer, rygsæk og sine støvler med guldpenge. Da han ikke kunne bære mere, lukkede han kisten og satte pænt hunden tilbage på den.
Derefter gik han ud og råbte til heksen, at hun skulle trække ham op af hullet igen.
“Har du husket det gamle fyrtøj?” spurgte heksen.
“Det havde jeg helt glemt!” sagde soldaten. Han gik hen og tog fyrtøjet som lå på et bord.
Heksen hejste ham op af hullet og snart stod han igen på landevejen, med lommer, rygsæk og støvler fyldt med guldpenge.
“Hvad vil du egentlig med det gamle fyrtøj?” spurgte soldaten.
“Det kommer da virkelig ikke dig ved!” svarede heksen og rakte ud efter det. “Du har jo fået alt det guld, som du kan bære, så giv mig fyrtøjet”.
“Kun hvis du fortæller mig, hvad du skal med det, og hvorfor det var så vigtig for dig, at få fat i. Sig det, eller jeg hugger hovedet af dig, og finder ud af det selv” sagde soldaten.
“Vel vil jeg ej!” svarede heksen.
Og så huggede soldaten hovedet af heksen.
Soldaten tømte pengene fra støvlerne ned i hendes forklæde og bandt en knude på det, så tog han det på ryggen og gik videre ind mod byen.
Da han kom til den store by, fandt han et fint hotel, hvor han straks indlogerede sig i kongesuiten , og bestilte den lækreste mad.
Tjenerne på hotellet synes godt nok, at han var lidt underlig. Hans tøj var slidt og beskidt og han støvler var gamle, men han havde åbenbart masser af penge.
Den næste dag skaffede soldaten sig noget nyt tøj og blev nu en fin og fornem mand. Han fik nogle nye venner, og de fortalte ham den dejlige by, som han var kommet til. De fortalte ham også om kongen, der boede på slottet og om kongens dejlige datter.
“Hvordan får man hende at se?” spurgte soldaten.
“Det kan man ikke!” svarede vennerne. “Hun kommer aldrig udenfor slottet, og det er omgivet af flere høje mure – godt bevogtet. De eneste der ser hende, er kongen og dronningen, for det er en gang blevet spået, at prinsessen vil blive gift med en simpel soldat, og det vil kongen ikke have”.
“Jeg vil nu gerne se hende alligvel” tænkte soldaten, men det kunne han jo ikke komme til.
Nu levede soldaten i sus og dus, han festede og havde det mægtig sjovt for alle sine penge. Han var en gavmild mand og gav til penge ud, så pludselig en dag, var der ikke flere tilbage.
Hotellet flyttede ham fra kongesuiten til et lille rum nede i kælderen. Han måtte selv skaffe mig mad og vaske op i køkkenet, som betaling for værelset. De nye venner kom ikke længere og besøgte ham, nu hvor pengene var væk og der ikke var flere fester.
En aften hvor han sad alene i værelset og kun havde en lille stump stearinlys tilbage, kom han i tanken om det gamle fyrtøj. Det kunne han bruge til, at tænke lysstumpen med. Han tog fyrtøjet frem og der kom én enkelt gnist. I det samme sprang døren op og hunden med øjne så store som tekopper, stod i værelset og sagde: “Hvad kan jeg hjælpe dig med hr.?” spurgte den. Soldaten stirrede forbløffet på hunden og derefter på fyrtøjet.
“Skaf mig straks nogle penge!” sagde soldaten. Hunden forsvandt og vendte kort tid efter tilbage med en pose med kobberpenge. “Sikke et fantastisk fyrtøj” tænkte soldaten. “Hvis jeg laver en gnist, kommer hunden med øjne så store som tekopper, hvis jeg laver to gnister kommer hunden med øjne så store som bilhjul og hvis jeg tre gnister, kommer hunden med øjne så store som rundetårn”.
Nu flyttede soldaten tilbage til kongesuiten og vennerne kom igen og besøgte ham og festede med ham. En aften kom han i tanke om den dejlige prinsesse, som var lukket inde på slottet, og som ingen måtte se udover kongen og dronningen. Han ville så gerne se, om hun virkelig var så dejlig som han forestillede sig. Han slog en enkelt gnist med fyrtøjet og straks kom hunden med øjne så store som tekopper ind af altandøren.
“Jeg ved godt, at det er midt om natten” sagde soldaten, “men jeg vil så gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik”. Straks sprang hunden afsted og kort tid efter vendte den tilbage med den sovende prinsesse på ryggen. Hun var virkelig så smuk, som soldaten havde forestillet sig og han kunne slet ikke lade være med at kysse hende. Hunden løb tilbage med prinsessen uden at hun vågnede.
Da kongen og dronningen spiste morgenmad sammen med prinsessen næste morgen, spurgte de hende om hun havde sovet godt, svarede hun: “Jeg har haft sådan en dejlig drøm! Jeg red på en stor hund og mødte en flot soldat, som kyssede mig.”. Kongen og dronningen blev bekymret og beordrede en gammel hofdame til, at holde vagt ved prinsessen døgnet rundt for, at se om det kun var en drøm eller noget meget værre.
Soldaten længtes sådan efter, at se den dejlige prinsesse igen, og den næste nat tilkaldte han igen hunden med øjne så store som tekopper, og bad den hente prinsessen. Men den gamle hofdame så hunden, og satte i løb efter den. Hun så hvor hunden løb ind, og satte et stort kryds på døren, så de kunne finde den dagen efter.
Da hunden skulle tilbage med prinsessen, så den, at der var sat et kryds på døren, den skyndte sig straks at sætte kryds på alle andre døre i byen, så det var umuligt for hofdamen, at kende den ene dør fra den anden.
Den næste dag måtte kongen og dronningen opgive, at finde den rigtige dør. Men dronningen var jo en klog kone, hun syede en lille pose som hun fyldte med ris, posen satte hun fast i prinsessens tøj. Så klippede hun et lille bitte hul i posen, så risen kunne drysse ud, så man kunne se hvor prinsessen havde gået.
Da hunden kom igen om natten og tog prinsessen med på sin ryg, lagde den ikke mærke til, at risene dryssede hele vejen fra slottet til soldatens hjem. Soldaten var blevet meget glad for den dejlig prinsesse og ønskede højt at han var en prins, så han kunne gifte sig med hende.
Den næste morgen kunne dronningen og kongen se, hvor prinsessen havde været om natten. Kongens politi anholdte soldaten og smed ham i fængsel. Der sad han nu og ventede på, at blive hængt, for det var straffen for, at have kysset prinsessen. Fyrtøjet havde han ikke nået, at få med fra hotellet. Nu sad han og kiggede ud ad vinduet på alle de mennesker, der var på vej ud af byen for, at se ham blive hængt.
En dreng kom løbende afsted så hurtigt, at han tabte sin ene sko, han stoppede op for at tage den på, lige udenfor soldatens vindue.
“Tag det roligt!” råbte soldaten til ham, “der sker ikke noget før jeg kommer, vil du gøre mig en tjeneste? Jeg vil betale dig godt for det. Løb hen på hotellet og hent mit gamle fyrtøj, du ved, sådan et til at lave ild med, og kom tilbage med det så hurtigt du kan”. Drengen ville gerne tjene lidt penge, så han gjorde som soldaten sagde og kom tilbage med fyrtøjet. Soldaten gav ham alle de penge han havde i lommerne som tak. Så kom kongens politi, og tog soldaten med uden for byen, hvor alle byens borgere stod og ventede på, at se ham blive hængt. Kongen og dronningen var der også sammen med dommeren.
Soldaten bad om, at få et sidste ønske opfyldt inden han skulle dø. Det fik han lov til af kongen. Soldaten tog fyrtøjet op af lommen og slog 1, 2, 3 gnister, og der stod alle hundene, både den med øjne så store som tekopper, den med øjne så store som bilhjul, og den med øjne så store som rundetårn.
“Hjælp mig, så jeg ikke bliver hængt!” sagde soldaten, og så for hundene ind mellem politiet, dommeren, kongen og dronningen. De blev alle smidt langt væk og byens borgere råbte: “Soldat! Du skal være vores nye konge, og giftes med den dejlige prinsesse”. Så satte de soldaten i kongens vogn og kørte ham op til prinsessen på slottet. Og bryllup blev der! De festede i 8 dage og 8 nætter, og hundene sad med til bords og gjorde store øjne.
Hvad handler eventyret Fyrtøjet om?
Eventyret Fyrtøjet er en af H.C. Andersens første og mest kendte fortællinger, udgivet i 1835. Historien følger en modig soldat, der efter at være blevet løsladt fra militæret, støder på en heks på sin vej. Heksen lover ham rigdom i bytte for at hente et særligt fyrtøj fra et hult træ. Soldaten opfylder opgaven, men beslutter sig for også at tage fyrtøjet med sig. Dette fyrtøj besidder magisk kraft, idet det kan påkalde tre hunde med overnaturlige egenskaber, der kan opfylde enhver af hans ønsker. Hvad der følger er en række eventyr, hvor soldaten bruger sin nyfundne rigdom og magt, ikke kun til personlig gevinst, men også i et heroisk forsøg på at redde en prinsesse fra et tårn. Fyrtøjet er en spændende og fortryllende fortælling, der udforsker temaer som magt, rigdom og den menneskelige natur, hvilket gør det til en eviggyldig klassiker i eventyrlitteraturen.
Læs også den klassiske historie om Rapunzel.
0 kommentarer