Alberts nye venner

Der var engang en meget beskidt gris der hed Albert. Albert elskede at rulle i mudderet hele dagen lang. Når han har brugt en masse tid på, at vælte sig i mudderet dagen lang, gider han ikke gå i bad. Lugten fra hans krop var så dårlig, at andre kunne lugte ham på lang afstand. Alle undgik Albert, da de ikke kunne holde stanken ud.

“Albert, stop med at rulle dig i mudderet hele dagen. Du burde gå ud og få nogle venner!” sagde hans mor.

“Okay, mor, jeg vil finde nogle venner og invitere dem hjem til os,” svarede Albert.

Albert snoede sig ud af sin mudrede pool og travede ud på gaden i et forsøg på at få venner. Mens han gik en tur, han hørte nogen synge en dejlig melodi. Han fulgte melodien og mødte Hanen Henrik, der trænede sin stemme da han synger i kor. Den mudrede Albert nærmede sig Henrik selvsikkert og sagde: “Hej, du synger virkelig smukt. Skal vi være venner?”

Henrik kiggede på Albert og gav et væmmeligt blik. “En smuk hane som mig kan da ikke blive venner med en som dig!” Albert var forbløffet over Henriks svar. Han rystede på hovedet og gik.

”Hanen var alt for arrogant til at være min ven. Jeg finder en anden.” tænkte Albert ved sig selv.

Efter et stykke tid duftede han noget lækkert. Det duftede af småkager! Albert mærkede en rumlen i maven. Han forsøgte at gå efter duften og fandt til sidst huset, hvor duften kom fra. Albert stod ved vinduet og kiggede ind. Han så nogle et får bage masser af lækre kager og småkager.

“Wow, jeg ville ønske at hun var min ven! Hun er sådan en talentfuld og kreativ kok!” Albert var begejstret. Han gik op til døren til det lille får og bankede på. Da hun åbnede døren, smilede Albert bredt og hilste: “Hej, dine småkager dufter fantastisk. Må jeg være din ven?” Det lille får svarede: ”Jeg er ked af det, jeg kan ikke være din ven. Når jeg bager, har jeg ikke råd til at mine kager får mudder på sig fra dig.” Og så lukkede det lille får sin dør.

Albert var ked af det. Han følte sig såret, og da han gik mod flodbredden, begyndte tårerne at svulme op i hans øjne. Han satte sig på klipperne og begyndte at græde. En frø, der var i nærheden, hørte ham og hoppede over til ham. Frøen spurgte: “Hej, hvorfor græder du?”

Albert svarede: “Jeg prøvede at få venner i dag, men ingen vil være min ven!” hulkede han. Frøen kiggede på ham og sagde ligeud: ”Jamen, jeg synes du skal tage et bad. Du ser lidt beskidt ud. Måske kan du prøve at få venner igen, efter du er blevet ren?”

Efter at have hørt, hvad frøen sagde, nikkede Albert. Han gik hurtigt hen til floden for at vaske sig. Da han var færdig lagde han mærke til ænderne ved floden, han gik over for at præsentere sig selv. Ænderne var så venlige mod ham og blev venner med ham! Albert var så glad for, at det endelig lykkedes ham at få nogle venner.

Nu hvor han havde selvtillid, vendte han tilbage for at finde Hanen Henrik. Henrik øvede stadig sin sang, da Albert besøgte ham. Denne gang så Henrik ikke ud til at kunne genkende Albert. Da Albert roste Henrik for hans fremragende sang, blev Henrik meget glad og vil endda have Albert til at være med til at synge!

“Vil du være med til min vens hus? Hun laver de bedste småkager i verden!” spurgte Henrik. Albert var super begejstret. Uden at tænke videre sagde han ja. De tog begge sammen til vennens hus. Da de endelig kom derhen, var Albert overrasket over, at det var ingen ringere end det lille fårs hus!

“Hej, Molly! Mød min nye ven, Albert! Jeg har taget ham med, så han kan smage de bedste småkager i verden, som er ingen ringere end dem, du har bagt!” lo Henrik.

“Hej Albert, velkommen. Smag endelig mine småkager og kager. Og fortæl mig hvad du synes om dem” sagde Molly, det lille får.

Albert var overrasket over, at Molly ikke kunne genkende ham! Han var dog utrolig glad, så han spiste de lækreste småkager og fik en ny ven.

Alberts lyste op af glæde, da han tog den første nip af småkagen. Efter han havde spist den første, kunne han ikke lade være med at spise en ekstra. Derefter begyndte han at sluge alle småkagerne og kagerne, så han blev fuldstændig beskidt i hovedet. Hans hoved var smurt ind i chokolade, kagecreme og glasur fra kagerne.

Henrik og Molly vendte sig om og så på hinanden med et akavet blik. På det tidspunkt var Alberts ansigt og mund så beskidt, men Albert opdagede det slet ikke, han var i fuld gang med at spise alle de lækre kager.

Efter noget tid sagde Henrik og Molly begge i kor” Er du den beskidte gris, der ville være venner med os i morges?”

Nu gik det op for Albert, at de nu havde genkendt ham med hans beskidte ansigt. Albert blev flov, sænkede hovedet og nikkede.

Molly sagde: “Jeg er glad for at se, at du havde været i bad. Det er vigtigt med god hygiejne, da det både beskytter dig mod potentielt farlige infektioner og bakterier, men også gør at du fremstår mere imødekommende.”

Albert nikkede. Henrik tilføjede: “Jeg er ked af, at jeg også var uhøflig over for dig tidligere.” Efter den dag bliver de tre de bedste venner.

Albert huskede hver dag, at gå i bad, holde sig ren og dufte dejligt!

Spørgehjørnet:

• Har du mange venner? Hvordan får du venner?
• Tror du, Henrik og Molly vil være gode venner med Albert?
• Hvad tænker du er en god ven for dig?