Vågn op mor!

To små bjørne kiggede ud af deres hule. Vinteren var forbi, og de kunne dufte den friske forårsluft. Det var tid til at vågne og lege efter deres lange søvn.

De to bjørne prøver at vække deres mor, men hun sov rigtig godt.

“Lad os løbe hen under træerne og lege,” sagde Ben.

“Jeg vil hellere rulle mig i græsset,” sagde Bessie.

“Vi må hellere spørge mor inden vi går nogensteder” sagde bjørnene sammen.

Ben og Bessie gik ind i hulen, hvor de havde sovet med deres mor. Der var hun i det fjerneste hjørne. Morbjørnen sov stadig tungt. De to små bjørne gik langsomt over til deres mor og skubbede forsigtigt på hende.

“Vågn op mor. Sneen er smeltet, og det er tid til at lege, ”sagde Ben.

Mor bjørn bevægede sig ikke engang. Hun gryntede og vendte sig om for at blive ved med at sove.

“Hvad skal vi gøre?” spurgte Bessie. “Vi har brug for, at vores mor vågner og tager os med ind i skoven så vi kan have det sjovt.”

De to små bjørne sad uden for hulen og forsøgte at tænke på en måde at vække deres mor på.

“Jeg ved det, lad os få nogle edderkopper til at kravle på hende og se, om de kan vække vores mor,” sagde Ben.

De to bjørne gik for at finde nogle edderkopper. Bessie var altså lidt bange for edderkopperne, men Ben samlede dem op på et stort blad. Han tog dem med hen, hvor hans mor lå.

Edderkopperne kravlede af bladet og hen over moderbjørnens ryg. Moder bjørn fnisede i søvne, men hun vågnede ikke.

“Jeg synes, vi skal spørge en larmende gøg,” sagde Bessie.

Bjørnene gik ud til træerne nær hulen. I træet sad der en gøg.

”Gøg, gøg, gøg,” sagde fuglen.

De to bjørne bad gøgen om at følge dem tilbage til hulen og råbe til deres mor.

“Gøg, gøg, gøg,” sagde fuglen, men mor rullede bare og fortsatte med at sove.

De to små bjørne vidste ikke, hvad de skulle gøre. De havde prøvet at kildre, lave en høj lyd og råbe til mor.

“Jeg ved det,” sagde Ben. “Hvad med noget hun kan lide at spise?”

“Honning!” sagde bjørnene sammen.

De løb hen til en bikube. De talte høfligt til bierne, og bierne gav dem lidt honning. De løb tilbage til hulen og var spændte på, om deres mor ville lugte honningen.

Mors store brune bjørnenæse begyndte at bevæge sig. Så begyndte hendes næse at vrikke, og hun åbnede det ene øje. Babybjørnene gik et par skridt baglæns.

Mor bjørn åbnede begge øjne og blinkede. Babybjørnene gik igen et par skridt tilbage. Nu var de oppe ved hulens åbning. Mor bjørn satte sig op og tog en meget dyb indåndning.

“Jeg lugter honning,” sagde hun.

Mor bjørn var endelig vågen. Ben og Bessie var så glade.

De små bjørne tog et par skridt mere ud af hulen og lykkeligt fulgte morbjørn efter dem. Endelig havde de fundet den bedste måde at vågne op mor!

Tre glade bjørne sprang ind i skoven for at nyde foråret og have det sjovt sammen.