Tommelise

Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Introduktion

Tommelise, et af H.C. Andersens mest charmerende og dybtgående eventyr, tager os med på en rejse fyldt med fantasi og undren. Dette eventyr, der omhandler en miniaturepige med et kæmpestort hjerte, er en fortælling om mod, venlighed og søgen efter kærlighed og tilhørsforhold i en ofte udfordrende og overvældende verden.

Historien om Tommelise

Der var engang en kone, der så gerne ville have et barn. Tiden gik, men der kom intet barn, derfor søgte konen hjælp hos en gammel heks.

Heksen gav hende et magisk bygkorn, som voksede sig til en dejlig tulipan.

Da blomsten åbnede sig, sad der en lille bitte pige, hun fik navnet Tommelise, fordi hun ikke var højere end en tommelfinger.

Hun fik en valnøddeskal som vugge med roser og violer som pude og dyne.

Konen gav Tommelise en skål vand og et tulipanblad som båd.

Læs også: Den Lille Rødhætte

Men en dag krøb en ækel tudse ind af vinduet og bortførte Tommelise.

Tudsen ville have Tommelise gift med sin stygge og fæle søn. Så hun bar Tommelise med sig hjem i en dam og tog hende til fange på et åkandeblad.

Men de små fisk i dammen gnavede stilken over til åkanden for at befrie Tommelise.

Hun sejlede ned af floden indtil en hvid og nydelig sommerfugl landede på hendes blad.

Tommelise bandt sit skærf fast til sommerfuglen og sejlede så meget hurtigere.

Men en væmmelig oldenborrer fløj ned og tog Tommelise med til sit hjem, højt oppe i et træ.

De andre oldenborrer kom for at stirre på hende. De grinede og sagde, at hun var hæslig, fordi hun kun havde to ben og slet ingen følehorn.

De efterlod hende på en Bellis og her sad hun ensom hele sommeren.

Da det blev vinter fløj fuglene væk og hun frøs næsten ihjel, kun svøbt i et vissent blad.

Endelig tog en god markmus hende indenfor. Musen tilbød Tommelise husly, hvis hun ville fortælle historier.

Markmusens nabo, en muldvarp i sort fløjlspels, kom på besøg. Han forelskede sig i Tommelise.

Muldvarpen inviterede hende hjem i de mørke gange under jorden, hvor hun fandt en dødende svale.

Tommelise tog fuglen med hjem, varmede den og plejede den, så den blev rask.

Da foråret kom og svalen kom til krafter, tilbød den at tage Tommelise med på dens ryg.

Tommelise ville ikke gøre markmusen ked af det, og blev derfor boende hos den.

Tommelise sagde bedrøvet farvel til svalen og den fløj højt over trætoppene.

Muldvarpen ville giftes med Tommelise, så markmusen lejede fire edderkopper til at lave hendes brudekjole.

Da det blev efterår, var de klar, og markmusen fortalte Tommelise, at nu skulle der være bryllup.

Den lille bitte pige græd, for hun ville ikke bo under jorden.

“Farvel” sagde hun til solen og blomsterne. Tommelise troede aldrig hun ville få dem at se igen, for muldvarpen hadede solskin.

“Kvittevit” lød det i det samme, det var hendes ven svalen. Den tilbød hende, at tage hende med til de varme lande for vinteren.

Hun fløj på svalens ryg til et solrigt land, med frugttræer og farvede sommerfugle i overflod.

Der, inden i en stor hvid blomst, fandt hun en lille bitte mand, der havde en guldkrone på hovedet.

Han var blomstens engel.

Han var smuk og god, og han forelskede sig straks i Tommelise. Han friede til hende og satte guldkronen på hendes hoved.

“Du skal hedde Maja” fortalte han hende. “For Tommelise er så stygt og du er så smuk!”.

Til brylluppet fik hun et par sølvvinger af en flue, så hun kunne flyve fra blomst til blomst.

Svalenen var bedrøvet over at skulle sige farvel til det lykkelige par, for den holdt så meget af Tommelise. Så den fløj udover hele verdenen og fortalte eventyret om Tommelise.

---

Læs også den klassiske historie om Rapunzel.