Lucas og Sofia, to søskende med et eventyr i hjertet, fandt en dag en mystisk gammel ur i deres bedstefars loft. Uret var ikke som andre ure; det havde indgraveringer af forskellige årstal rundt om urskiven, og viserne bevægede sig i en underlig rytme.
På nytårsaften, mens deres forældre forberedte festlighederne nede i stuen, sad de på Lucas’ værelse og undersøgte uret. Sofia, den yngste, var fascineret af de gamle årstal. “Tænk hvis det kunne tage os med tilbage i tiden,” sagde hun drømmende.
Lucas, altid den mere forsigtige, lo lidt. “Forestil dig det. Hvor skulle vi så rejse hen?” spurgte han.
Sofia tænkte et øjeblik og pekede så på et årstal – 1923. “Lad os se, hvordan nytår blev fejret for 100 år siden!”
Til deres overraskelse begyndte uret pludselig at gløde, da Sofia rørte ved årstallet. Et øjeblik senere blev alt omkring dem suget væk, og de fandt sig selv stående midt i en travl gade med festligt klædte mennesker, jazzmusik fyldte luften, og overalt var der pyntet op til nytår.
De var ankommet til en nytårsfest i 1923!
Lucas og Sofia var forbløffede. Alt var så anderledes, men smukt på sin egen måde. De så folk danse charleston, mens børn legede med trælegetøj på gaderne. De fik endda mulighed for at smage ægte 1920’er delikatesser.
Men da klokken nærmede sig midnat, indså de, at de skulle tilbage til deres egen tid. Sofia rørte forsigtigt ved uret igen, og de blev straks hvirvlet tilbage til Lucas’ værelse, lige som de hørte deres forældre tælle ned til det nye år.
De delte deres utrolige oplevelse med deres forældre, som først troede, det var en fantasifuld leg. Men da Lucas viste dem det gamle ur, og hvordan viserne bevægede sig på en umulig måde, begyndte de at undre sig.
Lucas og Sofia lærte, at tid er mere end bare sekunder og minutter, det er øjeblikke fulde af liv og historie. De besluttede at holde uret sikkert, måske klar til en ny rejse en anden dag.
Og mens de fejrede det nye år med deres familie, vidste de, at tiden altid ville have flere eventyr i vente for dem.
0 kommentarer