Snemanden der ville danse

Det var en stille vinteraften, og sneen dalede blidt ned over den lille by. I en have stod Snemanden Snerik og kiggede længselsfuldt ind ad vinduerne i huset. Børnene derinde dansede rundt om juletræet, lo og legede, mens musikken spillede. Snerik sukkede. “Åh, hvor ville jeg ønske, jeg kunne danse som dem,” tænkte han.

Men Snerik var jo bare en snemand. Snemænd stod stille. Det var, hvad de gjorde bedst. Alligevel kunne han ikke slippe drømmen om at svinge sine snearme og trampe med sine kulfødder.

Pludselig hoppede to små nisser frem fra buskene. Det var Krølle og Trille, to frække hjælpenisser, der altid var på jagt efter ballade. “Hvad er der galt, Snerik?” spurgte Krølle og hoppede op på hans hat.

“Jeg vil danse!” sagde Snerik. “Men jeg ved ikke hvordan.”

Trille klappede hænderne sammen. “Det kan vi lære dig! Men det bliver hårdt arbejde. Er du klar til det?”

Snerik nikkede ivrigt, og nisserne gik straks i gang. De bandt klokker fast til hans grene og lærte ham at svinge sine arme som vinger. “Og så skal du bukke i knæene,” sagde Krølle, mens Trille trillede snebolde rundt som inspiration. Snerik fulgte efter og begyndte at lave små rytmiske bevægelser.

Det gik overraskende godt! Snerik trampede i sneen, svingede armene og snurrede rundt, så snefnuggene fløj. Han grinede så meget, at hans gulerodsnæse næsten faldt af. “Jeg danser!” råbte han, mens nisserne hujede af begejstring.

Men efterhånden som Snerik blev mere vild med sine bevægelser, skete noget mærkeligt. Små vanddråber begyndte at dryppe fra hans arme. Han kiggede ned og opdagede, at han smeltede! “Åh nej!” råbte han. “Hvad skal jeg gøre?”

Nisserne var hurtige. “Stop med at danse et øjeblik,” sagde Krølle. De hentede hurtigt en spand fyldt med sne og reparerede Sneriks arme og mave. “Du må danse lidt langsommere, så du ikke bliver for varm!” sagde Trille.

Snerik nikkede og begyndte at bevæge sig i et roligere tempo. Nu lavede han elegante, flydende bevægelser, der lignede sne, der dalede. Børnene i huset opdagede ham gennem vinduet og kom løbende ud for at se det med egne øjne. “Se! Snemanden danser!” råbte de og klappede begejstret.

Fra den dag af blev Snerik kendt som den dansende snemand. Han holdt sig til langsomme, yndefulde trin, så han ikke smeltede, og børnene kom ofte ud for at danse sammen med ham. Han havde opnået sin drøm, og med hjælp fra nisserne blev han en sand sne-danse-stjerne!

Og hvis du nogensinde ser en snemand, der står ekstra elegant, kan det være, han også drømmer om at danse – præcis som Snerik. 🎶⛄️

Læs flere julehistorier her.