Da venskabet kom tilbage

👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Der var engang to børn, som var meget, meget gode venner.

De legede næsten hver dag. De kendte hinandens yndlingslege, yndlingsfarver og den helt rigtige måde at grine på, når noget var ekstra sjovt. Når den ene fik en idé, vidste den anden allerede, hvad der skulle ske.

Men en dag skete der noget mærkeligt.

Det var ikke en stor ting. Ikke noget, man kunne pege på og sige: “Det var lige dér.”
Det var mere sådan, at ordene blev lidt kortere. Smilene lidt færre. Og pludselig gad de ikke helt lege sammen mere.

De blev uvenner.

Ikke sådan med råb og skænderi, men på den stille måde. Den, hvor man holder lidt afstand. Hvor man leger med nogen andre. Hvor man tænker: “Det er nok også fint uden.”

Dagene gik, og selvom de begge savnede noget, sagde de det ikke højt.

Indtil en dag.

Der kom en invitation. En fødselsdag.

De tænkte begge to over det. Skulle de tage af sted? Ville det blive akavet? Ville det føles mærkeligt?

Men de tog af sted.

Til fødselsdagen stod de først i hver sin ende af rummet. De spiste kage. De kiggede lidt. Og så skete der noget helt stille og vigtigt.

Den ene grinede.
Og den anden genkendte grinet.

Lige dér huskede de, hvorfor de havde været venner. Ikke fordi alt altid var perfekt. Men fordi det føltes rart at være sammen.

De sagde ikke undskyld med store ord. De sagde det med et smil. Med en leg. Med at sidde ved siden af hinanden igen.

Og langsomt blev pausen bare en pause.
Og venskabet kom tilbage.

For nogle gange skal et venskab lige holde en lille pause for at finde ud af, hvor meget det betyder.

Og den aften, da de gik hjem, var de trætte på den gode måde.
Den måde, hvor hjertet føles let.

Og så var det tid til at sove.

Godnat.