Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Skildpadden levede i en lille dam i udkanten af skoven. En dag fik den øje på to unge gæs, der landede på vandet.
Skildpadden elskede at tale, så den gik over til gæssene for at snakke med dem.
“Det må være vidunderligt at flyve så højt oppe i luften,” sagde den. “Gid jeg kunne flyve. Jeg kan kun gå meget langsomt!”
“Ja, det er skam vidunderligt,” svarede gæssene. “Vi har et smukt hjem langt herfra. Vi flyver tilbage i morgen. Vil du med?”
“Kan jeg det?” spurgte skildpadden overrasket. “Jeg har jo ingen vinger!”
“Bare rolig, vi kan tage dig med,” sagde en af gæssene. “Men du skal være stille under hele rejsen og ikke sige et ord til nogen.”
Skildpadden blev meget begejstret. “Det er ok!” råbte den.
Næste dag kom gæssene for at tage skildpadden med. De havde en lang gren imellem sig.
“Hold fast i grenen med munden, og lad være med at sige noget, indtil vi er hjemme.”
Skildpadden bed fast i grenen, og gæssene fløj op i luften.
Da de fløj over en landsby, begyndte folk at pege og smile ved synet af skildpadden, der hang under gæssene.
Skildpadden kiggede ned. Det snakkesalige dyr kunne ikke modstå fristelsen: “Se mig! Jeg flyver…”
Idet den åbnede munden for at tale, mistede den grebet om grenen og faldt til jorden med et højt KRASJ!
Heldigvis landede skildpadden på en græseng, så det eneste, der kom til skade, var skildpaddens stolthed.
Men skildpadden lærte to nyttige ting:
Skildpadder er ikke født til at flyve, og nogle gange er det bedst at holde munden lukket!
0 kommentarer