
For længe siden blev England styret af en ond og grådig prins ved navn John. Han beordrede sheriffen af Nottingham til at beskatte folket så meget, at nogle blev tvunget til at blive fredløse. To af de mest berømte fredløse var Robin Hood og Lille John, som ville stjæle skattepengene fra sheriffen og give dem tilbage til de fattige.
En dag rejste Prins John i sin hestekaret til Nottingham for at hente flere skattepenge. Han havde så travlt med at tælle sit guld, at han slet ikke bemærkede, at han rejste igennem Sherwood Skoven – Robin Hoods hjem. Og han så heller ikke, at Lille John og Robin Hood holdte øje med ham fra træerne.
“Se alt det guld, Hey Lille John, lad os give Prins John et lille besøg!”, Sagde Robin Hood. Prins John sad og talte med sin rådgiver – Sir Hiss – om sit yndlingsemne – guld. “Livet er blevet så vidunderligt, siden Kong Richard forlod korstogene. Han behandlede folket for pænt, og han gik glip af alt dette dejlige guld,” sagde Prins John.
Robin Hood og Lille John stod ved vejkanten forklædt som dame-spåkoner, da Prins John kom forbi. Prins John beordrede sin hestekaret til at stoppe. Mens Robin Hood talte Prins Johns formue, gled han de kongelige ringe af Prins Johns fingre, og Lille John stjal Prins Johns guld imens. Prins John fandt ikke ud af, at han var blevet bestjålet før Robin Hood og Lille John slap væk.
I mellemtiden havde sheriffen af Nottingham travlt med at opkræve skatter. Han tog endda en mønt, som fru Bunny havde givet sin søn, Skippy, til sin fødselsdag. Sheriffen havde intet hjerte. Robin Hood syntes ikke, at lille Skippy skulle undvære gaver på sin fødselsdag, så han gav sin bue og pil og sin store hat i gave.
Første gang Skippy prøvede buen, fløj hans pil over Prins Johns borgmur. På den anden side så han Lady Marian og Lady Kluck. Selvom Marian var i familie med Prins John, så hun Robins ven. For længe siden havde de været kærester.
En dag kom Robins ven Friar Tuck til Sherwood Skoven med nogle nyheder. “Prins John afholder bueskydning i morgen. Vinderen vil få et kys af Lady Marian. Alle vidste, at Robin Hood var den bedste bueskytte i hele England. Den næste dag dukkede to fremmede op ved turneringen, en Stork og en Sheriff. Ingen vil genkende os i disse forklædninger tænkte Robin Hood. “Jeg vinder turneringen og kysset, men ingen ved, at vinderen er mig” sagde Robin Hood.
Snart var Storken og Sheriff de eneste tilbage i konkurrencen. Og selvom Sheriff forsøgte at snyde ved at få målet flyttet, foretog storken et fantastisk træk og vandt. Prins John så meget nøje på. Robin Hood kom for at kræve sin præmie, men Prins John beordrede sine vagter til at gribe ham og beordrede ham død.
Men pludselig greb Lille John, Prins John og bad ham om at løslade Robin Hood. Da Robin Hood var fri, begyndte en stor kamp. Robin Hood og Lille John kæmpede modigt mod vagterne. Sværd stødte sammen og pilene fløj alle veje! Lady Marian blev næsten grebet af vagterne, men Robin Hood reddede hende. Robin Hood og hans venner slap ud i skoven.
Trygt tilbage i Sherwood Skoven fejrede de alle hele oplevelsen, og Lille John sang en sang, der gjorde grin med Prins John. Sagen var så sjovt, at snart sang hele Nottingham sangen. Da Prins John hørte sangen, blev han meget vred og befalede at fordoble skatterne. Men selvfølgelig kunne ingen betale, og fængslerne var fulde. Sheriffen berøvede endda kirken og arresterede Friar for at gøre modstand.
Da Prins John hørte, at Friar Tuck sad i fængsel, planlagde han en ny fælde for Robin Hood. “Vi hænger Friar om morgenen, og når Robin kommer ham til undsætning, angriber vi ham,” sagde Prins John. Men Robin Hood var meget snedig, og han var klædt ud som en vagt. Han og lille John besteg den høje borgmur og stjal forsigtigt fængselnøglerne fra sheriffen, der sov. Alle blev overraskede over at se kendte ansigter og jublede af glæde.
I mellemtiden var Robin klatret op i Prins Johns soveværelse, hvor alt guldet blev opbevaret. Prins John og Sir Hiss sov godt. Robin bandt poserne med guld til et reb mellem vinduet i soveværelset og fængslet. Pludselig vågnede Prins John og så, at der ikke var noget guld tilbage. Gården blev et virvar af pile, vagter og flygtende fanger. Men Robin Hood var flygtet ved at dykke i voldgraven. Selv lille John troede, at Robin var druknet. Men pludselig så lille John Robin og var overlykkelig.
Kort efter Robin Hoods flugt kom den gode Kong Richard tilbage fra korstogene og indtog hans plads på Englands trone. Landet vendte tilbage til lykkelige omstændigheder igen. Robin Hood og Lady Marian blev gift, og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Er du interesseret i at læse mere omkring Robin Hood?
0 kommentarer