Regnbueisen

På en varm sommerdag vågnede Naja med en dyb længsel efter is. Hun havde drømt om en forfriskende isvaffel, sprudlende af farver og cremethed, som hun nød i drømmens sommervarme.

Hun sprang op og løb hen til sin mor, øjnene strålende af forventning. “Mor, mor, kan vi lave is i dag?” spurgte hun håbefuldt.

Mor kiggede kærligt på Naja og nikkede. “Selvfølgelig, skat. Jeg laver en skøn, farverig og cremet is til dig.”

Najas hjerte sprang af lykke.

Snart råbte mor: “Naja, din is er klar!”

Naja løb til køkkenet og så den violet is. “Åh, mor, den er så dejlig kølig og cremet. Men kan vi tilføje endnu en farve?”

“Naturligvis, min skat,” svarede mor og gik i gang.

Ikke længe efter kaldte mor igen: “Naja, din is er klar!”

Nu var isen violet og turkis. “Kan vi tilføje endnu en farve, mor?” spurgte Naja, hendes øjne fulde af forventning.

“Selvfølgelig, lad os gøre den endnu mere farverig,” sagde mor smilende.

Dette gentog sig flere gange. Hver gang Naja så sin is, nu med tre farver – violet, turkis, og blå, og senere fire – tilføjet grøn, bad hun sin mor om endnu en farve.

“Naja, din is er klar,” råbte mor igen og igen.

Til sidst stod Naja med en is i syv farver – violet, turkis, blå, grøn, gul, orange, og rød. Hun stirrede forundret på den. “Oh mor, den er som en regnbue!”

Mor grinede. “Ja, det er den, min skat. En ægte regnbueis, lige som en rigtig regnbue med syv farver.”

Naja skreg af glæde og kastede sig over sin farverige, cremede regnbueis, mens solen bagede udenfor. Dette var uden tvivl den bedste sommerdag.