Ræven og storken

Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Der var engang en ræv, der ville drille sin nabo, storken.

“Vil du komme til middag hos mig?” spurgte ræven en morgen.

Storken blev meget overrasket, fordi ræven aldrig havde været venlig før, men den sagde gladeligt ja tak til invitationen. Ræven så velnæret ud, så den var sikkert god til at lave mad.

Hele dagen igennem kunne storken af og til opfange en herlig duft af den suppe, som ræven var i gang med at tilberede. Og da storken endelig bankede på rævens dør, var den meget sulten – og det var præcis, hvad ræven håbede på.

“Nu må du endelig nyde maden,” sagde den snu ræv, mens den anrettede suppen i to flade skåle. Det var naturligvis ikke noget problem for ræven at slubre den lækre suppe i sig, men fordi storken kun kunne dyppe spidsen af næbbet i suppen, fik den ikke en eneste dråbe!

“Mmm, det smagte vel nok dejligt,” sagde ræven, da den havde slubret det hele i sig. “Jeg kan se, at du ikke har så meget appetit, så jeg spiser også din.”

Den stakkels stork gik skrupsulten hjem, og den besluttede sig for at hævne sig på den listige ræv, der havde opført sig så dårligt. Allerede ugen efter gik den hen for at besøge ræven.

“Tak for den dejlige middag i sidste uge,” sagde storken. “Jeg vil gerne gøre gengæld ved at invitere dig på middag i aften.”

Ræven var en smule mistænkelig over, at storken gerne ville se den igen, men den kunne ikke forestille sig, at storken var i stand til at narre den. Ræve var trods alt kendt for deres snuhed, og det var ikke lykkedes mange at narre den indtil nu.

Hele dagen lang gik ræven og glædede sig til middagen, og da det blev aften, var den meget sulten. På vej hen til storkens hjem fik den færten af en lækker fiskestuvning og begyndte at slikke sig om munden.

Men til rævens store fortrydelse serverede storken retten i høje, smalle kander. Storken kunne sagtens nå maden med sit lange næb, men ræven måtte nøjes med at slikke kanten af kanden og dufte til den dejlige mad. Ræven måtte modvilligt indrømme, at den var blevet narret – og den gik slukøret hjem uden at få noget at spise!