Peter og Ulven

Der var engang en hyrdedreng der hed Peter, som kedede sig. Dagen lang sad han på en bakke og kiggede på landsbyens får.

For at underholde sig selv, træk han vejret dybt og råbte: “Ulven kommer! Ulven kommer! Ulven jager fårene”.

Landbyboerne kom løbende op af bakken for at hjælpe drengen med at jage ulven væk, men da de op på toppen af bakken, var der ikke var nogen ulv. Drengen grinte, da han så deres vrede ansigter.

“Sig ikke at ulven kommer hyrdedreng, når der ikke er nogen ulv” og så gik landsbyboerne sure tilbage ned ad bakken.

Lidt senere skrev han igen: “Ulven kommer! Ulven kommer! Ulven jager fårene”.

Og til hans store fryd, så han landsbyboerne løbe op af bakken for at hjælpe ham, til kampen mod ulven.

Men da landsbyboerne så, at der ikke var nogen ulv, sagde de: “Gem det råb, til der virkelig er noget galt. Syng ikke om en ulv, når der ikke er en ulv.”

Men drengen grinte bare mens landsbyboerne gik sure ned ad bakken.

Men senere samme dag, så han en ægte ulv luske omkring sine får. Forstrækket sprang han op og råbte så højt han kunne: “Ulven kommer! Ulven kommer!”.

Men landsbyboerne troede, at han prøvede at nare dem igen, så de kom ikke.

Ved solnedgang undrede alle sig over hvorfor hyrdedrengen ikke var vendt tilbage til landsbyen med fårene. De gik op ad bakken for at finde drengen, og de fandt ham grædende.

“Der var virkelig en ulv her og nu har alle mine får spredt sig, jeg råbte jo ulven kommer, men hvorfor kom i ikke?”

En gammel mand forsøgte at trøste drengen, da de gik tilbage til landsbyen. “Vi vil hjælpe dig med at lede efter fårene i morgen, men hyrdedreng, ingen tror på en løgner, selv når han taler sandt.”

Slut

Historien hedder også “Drengen der råbte ulv”.

Læs også den engelske version: The Boy Who Cried Wolf

Læs også: Tommelise