Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Store Røde og Lille Røde var to store, stærke okser. De arbejdede på en bondegård. Hele dagen trak de bondemandens plov gennem markerne eller slæbte hans tunge vogn ned på markedet. Når mørket faldt på, var de helt udmattede og faldt i en dyb, drømmeløs søvn i bondemandens lade.
Der boede også en lille gris på bondegården. Grisen sov i stalden sammen med okserne, men mens Store Røde og Lille Røde var ude at knokle under den brændende sol, blev grisen i sin svinesti og rullede rundt i mudderet og spiste sin mad.
“Hold kæft, se lige grisen!” vrissede Lille Røde. “Det er ikke fair. Den skulle arbejde i marken ligesom os.”
“Vi får i det mindste lov til at mærke vinden og solen og høre fuglene, der synger i træerne,” sagde Store Røde.
Imens var bondemanden ved at planlægge et stort bryllup til sin datter. Han sagde til sine medhjælpere, at de skulle begynde at fede den lille gris op til bryllupsfesten.
En dag bemærkede Lille Røde, at grisen fik dejlig fed og velsmagende mad uden at røre en finger.
“Bror, prøv lige at se, hvor heldig grisen er,” klagede han. “Den laver ikke noget, men får alligevel den lækreste mad. Det er ikke fair! Vi arbejder hårdt hele dagen og får kun halm og græs.”
Store Røde var den klogeste af de to okser: “Kære bror,” sagde han. “Du må ikke være misundelig på det stakkels kræ. Bondemanden feder den op, så den kan blive serveret til datterens bryllup.”
Lille Røde følte sig temmelig fjollet, fordi den havde misundt grisen dens forfærdelige skæbne.
“Det er bedre at leve et langt liv på tørt græs og halm,” sagde Store Røde klogt, “end at få en fed og lækker kost og til sidst ende på et fad på bondemandens bord!”
Siden da mukkede Lille Røde aldrig over sit arbejde.
0 kommentarer