👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Numse-napperen vågnede, før byen overhovedet havde besluttet sig for at være vågen. Han lå i sin lille seng, som egentlig bare var en sok skubbet ind under en trappe, og lyttede til stilheden.
Stilhed var fint. Men for meget stilhed betød ofte, at nogen sad for længe.
Han gabte, rullede ud af sengen og trak sin stribede hue ned over ørerne. Før han gik, tjekkede han sin usynlige notesbog. Den fandtes ikke rigtigt, men det føltes bedre at tjekke den alligevel.
Der var mange opgaver i dag.
Ude på gaden sad en pige på et trin og talte fliserne igen og igen. Hun havde allerede nået til treoghalvtreds. Numse-napperen ventede tålmodigt. Han var ikke typen, der nappede for hurtigt. Det gjaldt om at vælge det rigtige øjeblik.
Da pigen nåede til fireoghalvtreds, kom et lille nap.
Hun hoppede op, mistede tællingen og begyndte at grine, som om fliserne havde lavet en joke.
Numse-napperen smilede tilfreds og fortsatte.
Lidt længere henne sad en mand på en bænk og sov så tungt, at hans hat var gledet ned over øjnene. Numse-napperen tøvede. Sovende numser var svære. Man skulle være ekstra forsigtig.
Han nappede ganske let.
Manden vågnede med et sæt, vinkede til ingen og gik videre, stadig halvt i søvne. Bænken blev fri, og Numse-napperen bukkede let, som om han havde optrådt på en scene.
Ved legepladsen blev det kaotisk. Børn sad på gynger, kanter, sandkasser og hinandens fødder. Numse-napperen løb rundt som en vind, snublede i en spand, rullede under en rutsjebane og måtte stoppe op for at få vejret.
Det var et populært sted.
En dagplejer sad helt stille og kiggede på sit ur. Et lille nap, og hun rejste sig med et suk og begyndte at klappe i hænderne. Pludselig var der gang i legen igen.
Frokosten var den værste tid. Stole overalt. Borde overalt. Numse-napperen måtte tage en kort pause bag en madpakke, der lugtede af leverpostej.
“Det er et hårdt arbejde,” mumlede han.
Om eftermiddagen prøvede han igen med en kat. Det gik ikke bedre end sidst. Katten sprang op, stirrede vredt og satte sig demonstrativt et andet sted. Numse-napperen noterede det mentalt under: Ingen katte.
Da solen begyndte at gå ned, var byen langsommere. Folk sad i deres haver, i deres sofaer og på deres trapper. Numse-napperen blev træt, men han gav ikke op. Han kunne godt lide aftenerne. De små nap virkede bedre dér.
En bedstemor sad i sin stol og strikkede så stille, at tiden næsten stod stille. Et lille nap, og hun rømmede sig, rejste sig og gik ud for at hente te.
Numse-napperen satte sig selv et øjeblik for at hvile. Han havde fortjent det.
Og så skete det.
Et lille nap.
Han sprang op, tabte balancen og satte sig igen. Denne gang grinede han højt. Verden havde nappet ham tilbage.
Da natten faldt på, fandt Numse-napperen tilbage til sin sok under trappen. Han var træt, men glad. Der var stadig mange numser derude, men de kunne vente til i morgen.
For selv Numse-napperen vidste, at man ikke kan nappe hele dagen.
Og slet ikke uden pauser.
0 kommentarer