Nisserne og den fortryllede julegrød

Langt mod nord, hvor sneen altid lå som et blødt tæppe over landskabet, lå en lille nisseby gemt i skovens dyb. Her boede de travle nisser, der hvert år hjalp julemanden med at gøre klar til den store juleaften. I midten af byen stod der et stort fælleshus, hvor alle samledes for at spise og planlægge årets juleopgaver. I dette hus skete der noget meget usædvanligt en frostklar decemberdag.

I køkkenet i fælleshuset stod Køkkennisse Knas og svedte over en gigantisk gryde med grød. Det var tradition, at der blev lavet rigelige mængder julegrød til nisserne, så de havde energi til de lange arbejdsdage. Knas rørte energisk i gryden og kastede forskellige ingredienser i. Men det, Knas ikke vidste, var, at en anden nisse tidligere havde brugt gryden til at eksperimentere med magisk pulver fra Julemandens laboratorium. Pulveret havde en meget mærkelig bivirkning: det kunne gøre alt, det rørte ved, usynligt.

“Grøden er klar!” råbte Knas og slog på sin lille klokke. “Kom og spis!”

Nisserne strømmede ind i fælleshuset, grinede og slog sig ned ved de lange borde. Alle skovlede grøden op i store skåle og spiste med glæde. Men kun få minutter senere begyndte noget mærkeligt at ske.

“Øhm… kan nogen se min hånd?” råbte en nisse, mens han viftede med den – eller rettere sagt, hvor den burde være.

“Min hat! Hvor er min hat? Den var lige på mit hoved!” råbte en anden.

“Jamen, vi kan ikke se dig – du er usynlig!” råbte en tredje nisse og begyndte at panikke.

Inden længe gik det op for nisserne, at hele flokken nu var helt usynlig. De stirrede forfærdede rundt, men kunne kun høre hinanden. Der var hverken hænder, huer eller støvler at se. De løb forvirrede rundt i lokalet og stødte ind i hinanden, mens grøden stadig dampede på bordene.

“Det må være grøden!” sagde Knas, der stadig stod med grydeskeen. “Der er sket en fejl – jeg vidste, den lugtede lidt mærkeligt!”

“En fejl?!” råbte den ældste nisse, Gammelnok, der ellers var kendt for at bevare roen. “Hvordan skal vi kunne lave gaver og hjælpe julemanden, hvis ingen kan se os? Det her er en katastrofe!”

Efter flere minutters panik begyndte de usynlige nisser at lægge en plan. Hvis de skulle redde julen, måtte de finde en måde at ophæve grødens magi. De huskede, at Julemanden havde en stor bog med gamle opskrifter og formler, der kunne hjælpe i nødsituationer. Problemet var bare, at bogen lå i julemandens hus, og han havde allerede travlt med at pakke slæden.

“Vi bliver nødt til at liste os ind og låne bogen uden at forstyrre ham,” foreslog Lillebrik, en af de yngste og mest modige nisser.

“Men vi er jo usynlige!” sagde en anden. “Hvordan skal vi forklare det, hvis han opdager os?”

“Vi forklarer det ikke,” sagde Gammelnok bestemt. “Vi løser det her selv, så han ikke bliver forsinket.”

Nisserne begav sig usynligt af sted mod Julemandens hus. Det var en sær oplevelse at se sneen forme sig som små, usynlige fodaftryk, der bevægede sig mod døren. Inde i huset sad Julemanden med sin lange ønskeliste og læste op for Rudolf, der nikkede alvorligt.

“Vi må være stille som mus,” hviskede Knas, der førte an. De sneg sig ind i stuen og fandt hurtigt bogen på hylden.

“Her er den!” hviskede Lillebrik og bladrede forsigtigt. “Opskrifter på magisk mad. Se her! Der er en modgift!”

“En spiseskefuld glitterstøv og en knivspids granatæblejuice,” læste Knas op. “Men vi har ikke glitterstøv! Det er kun i julemandens værksted.”

Det blev hurtigt klart, at de måtte forbi værkstedet for at hente glitterstøvet. De usynlige nisser snublede rundt mellem legetøj og gavepapir, mens de forsøgte at finde den lille krukke. Efter en del kaos lykkedes det dem at finde den og blande modgiften sammen i en ny gryde.

Da grøden med modgiften var klar, spiste nisserne hurtigt en skefuld hver. Én for én blev de synlige igen. Deres små røde næser, grønne huer og varme smil dukkede op, og snart kunne de se hinanden som før.

“Vi klarede det!” råbte Gammelnok, mens hele flokken jublede. “Julen er reddet!”

Fra den dag blev det besluttet, at magiske ingredienser aldrig måtte opbevares i køkkenet. Og Køkkennisse Knas lovede altid at tjekke sine opskrifter to gange, før han serverede julegrøden. Julen blev fejret som planlagt, og nisserne grinede længe af deres usynlige eventyr, mens de spiste en ny omgang – helt almindelig – julegrød.