Mille var ikke en almindelig mumie. Hun var en ung mumie, der for nylig var blevet vækket til live fra sin tusindårige søvn. Da hun vågnede op, bemærkede hun straks, at hendes bandager var løse og falmede. “Åh nej,” tænkte hun, “Halloween er lige om hjørnet, og jeg kan ikke gå rundt sådan her!”
Hun prøvede først at binde bandagerne omkring sig som et tørklæde. Men det endte med at ligne en stor knude. Dernæst forsøgte hun at vikle dem omkring sig som en kjole, men det endte med at ligne en kjortel.
Mille blev mere og mere frustreret. “Hvordan bandager man sig selv?” sukkede hun. Det var da hun fik en idé! Hun ville spørge nogle af sine monstervenner til råds.
Først gik hun til Vampyren Victor. “Victor,” spurgte hun, “ved du, hvordan man bandager en mumie?” Victor grinede og sagde: “Jeg ved en masse om juice, men intet om bandager. Måske skulle du prøve at spørge Gespenstet Greta?”
Så Mille gik til Greta. “Greta,” spurgte hun, “kan du hjælpe mig med mine bandager?” Greta grinede blidt og svævede omkring Mille. “Jeg kan få ting til at flyve, men jeg ved intet om bandager. Måske skulle du prøve Ulven Ulf?”
Mille var ved at miste håbet, men hun besluttede at spørge Ulf alligevel. “Ulf,” sagde hun håbefuldt, “ved du, hvordan man bandager en mumie?” Ulf tænkte et øjeblik og sagde: “Jeg ved ikke meget om bandager, men jeg kender en gammel mumiesang, der måske kan hjælpe.”
Ulf begyndte at synge en blid melodi, og som ved magi begyndte Millies bandager at vikle sig omkring hende. De snoede og drejede, indtil Mille var fuldstændig dækket i skinnende, hvide bandager.
Mille var så taknemmelig. “Tak, Ulf!” råbte hun, mens hun dansede af glæde. “Nu er jeg klar til Halloween!”
Og sådan blev Mille den mest strålende mumie på Halloween-festen, takket være hendes venner og den magiske mumiesang.
0 kommentarer