På en solbeskinnet dag i en hyggelig gård, levede en lille kylling ved navn Klara. Klara var ikke som de andre kyllinger. Mens de andre kyllinger var glade for at skrabe i jorden og finde små insekter at spise, drømte Klara om noget mere: hun drømte om at flyve.
Hver dag så hun fuglene flyve højt på himlen og tænkte: “Hvorfor kan jeg ikke gøre det samme?” Så hun besluttede sig for at prøve. Først hoppede hun fra en lille sten, men landede hurtigt tilbage på jorden. Dernæst prøvede hun fra toppen af høstakken, men igen uden succes.
Andre dyr på gården begyndte at bemærke Klaras forsøg. “Kyllinger kan ikke flyve, Klara!” sagde Gåsen Gerda. “Du er skabt til at skrabe i jorden, ikke til at svæve i luften,” lo Hane Henrik.
Men Klara gav ikke op. Hun tænkte og tænkte og kom op med en idé: hvis hun ikke kunne flyve med vinger, ville hun finde en anden måde. Klara begyndte at samle materialer fra hele gården – nogle gamle klude, træpinde, og snore. Efter mange dages arbejde havde hun skabt noget forbløffende: en farverig luftballon!
De andre dyr var forundrede. “Hvad i alverden er det?” spurgte Kanin Karla. Men Klara havde ikke tid til at forklare. Hun tændte ilden under ballonen, og snart begyndte hun at stige op i luften.
Der, højt over gården, fløj Klara med sin luftballon. Hun så verden fra et helt nyt perspektiv og følte sig friere end nogensinde før. De andre dyr på gården kunne kun stirre i forundring og beundring.
Da Klara til sidst landede, blev hun mødt med jubel og klapsalver. Selvom hun ikke kunne flyve som en fugl, havde hun fundet sin egen måde at røre skyerne på.
Moral: Hvor der er en vilje, er der en vej. Og nogle gange kan den vej være endnu mere fantastisk, end man nogensinde havde forestillet sig.
0 kommentarer