Der var engang en nysgerrig dreng ved navn Oscar. Han elskede at lege i sin have, hvor der var et stort æbletræ og blomsterbede fyldt med farverige blomster. Men en dag fik Oscar en idé. Han ville grave et hul – ikke et lille hul til at gemme sine skatte, men et stort, dybt hul, så dybt at det kunne føre ham til noget magisk.
Med sin røde skovl begyndte Oscar at grave. Jorden var hård i starten, men efterhånden som han gravede dybere og dybere, blev jorden mørkere og køligere. Timerne gik, og solen steg højt op på himlen, men Oscar stoppede ikke. Han gravede og gravede, indtil han pludselig mærkede, at jorden blev fugtig. Han stirrede forundret, da vand begyndte at sive op fra dybet.
“Jeg har ramt vand!” råbte han glad og strakte armene triumferende op mod himlen. Men pludselig så Oscar noget, der fik hans hjerte til at hoppe af spænding – og lidt af frygt. Vandet blev hurtigt til en klar, blå pool, og i det dybe vand kunne han se skygger bevæge sig. Skyggerne blev tydeligere, og snart svømmede hajer rundt under vandoverfladen, deres finner skar igennem vandet som knive.
“Hvad er det dog for et hul, jeg har gravet?” hviskede Oscar til sig selv. Han bøjede sig frem og kunne næsten se hajernes skarpe tænder glimre i det skinnende vand.
“Pas på, Oscar!” lød en stemme bag ham. Det var hans storesøster, Emma, der havde set, hvad han havde gjort. Hun løb hen til kanten og stirrede forbløffet på det, der nu lignede et lille ocean midt i haven.
“Vi må fortælle det til mor og far!” sagde Emma. Men Oscar var nysgerrig og fascineret. Han havde aldrig set noget lignende før – en portal til en anden verden fyldt med havets farligste væsener, lige der i hans egen baghave.
Et magisk eventyr var begyndt, og Oscar vidste, at dette var starten på noget utroligt.
den var rigtig god og sjov