Der var engang en prinsesse, der aldrig grinede. Hun smilte ikke engang. Hendes far var trist til mode, fordi hun aldrig var glad, så han lovede, at den der kunne få hende til at grine, måtte gifte sig med hende.
Klovne, jonglører og alle mulige der optrådte kom til slottet, men uanset hvor meget de forsøgte, grinte prinsessen ikke.
I nærheden af slottet, boede der en meget ærlig med klodset dreng, med sin mor. De var meget fattige, så hans mor bad ham finde et arbejde. Det lykkedes drengen at få arbejde, som hjælper i en restaurant, der lå lige ved siden af slottet.
Efter den første arbejdsdag, gav ejeren af restauranten et dosin æg, så han løb muntert hjem.
Men lige foran slottet, hvor prinsessen stod i vinduet, faldt han ned på jorden og smadrede alle æggene, men prinsessen smilte ikke engang.
Da han kom hjem til sin mor sagde hun: “Din klodsede dreng, hvis du havde puttet æggene i din hat, var de ikke gået i stykker. “Det gør jeg næste gang!” lovede drengen.
Den næste dag, efter at drengen havde arbejdet hårdt, fik drengen en grisebasse, som betaling. Han huskede hvad hans mor havde sagt og besluttede sig for, at sætte grisen op på sin hat. Og sådan gik han hjem ad.
Foran slottet lykkedes det grisen at flygte, og da den unge dreng løb efter den, faldt han lige midt i en mudderpøl, og blev meget beskidt. Prinsessen der kiggede fra sit vindue, smilte ikke engang.
Derhjemme sagde drengen mor: “Åhhh! Hvad skal jeg dog stille op med dig min dreng? Hvorfor bandt du ikke et reb omkring grisen?”. “Det gør jeg næste gang” svarede drengen.
Næste dag arbejdede drengen endnu hårdere, og hans chef besluttede sig for, at give ham en stor fisk. Som lovet bandt han fisken til et reb og træk den hjem efter sig. Kattene lugtede fisken og de spiste den på ét sekundt.
Drengen opdagede slet ikke, at han kun havde et fiskeskelet efter sig i snoren, da han gik forbi prinsessen, men hun smilte ikke engang.
“Åhhh min klodsede dreng” sagde hans mor, da han kom hjem. “Hvorfor bar du ikke fisken?”. “Det gør jeg næste gang, mor” lovede drengen.
Den næste dag arbejdede han endnu hårdere end nogensinde og han fik en ko, til at tage med sig hjem. Han huskede hvad han havde lovet sin mor, så han kravlede ind under koen, løftede den op på sine skuldre, og forsøgte at bære den hjem.
Selvfølgelig blev det noget af et syn, da han asede og masede, og snuplede samtidig med, at han forsøgte at holde koen. Prinsessen så det hele fra sit vindue og denne gang grinte hun. Hun grinte så meget, som det overhovedet var muligt. Hun kun slet ikke stoppe med at grine igen.
Kongen kunne ikke tro sine egne øjne. Han sendte bud efter drengen og hans mor, og de blev modtaget på slottet med en kæmpe fest.
Den klodsede dreng giftede sig med prinsessen og de kom til at bo sammen på slottet.
Hun grinte sammen med ham resten af deres dage.
0 kommentarer