“Klods Hans” er en af H.C. Andersens mest elskede og humoristiske eventyr, der fortæller historien om en usandsynlig helt. I en verden, hvor alle stræber efter at følge normer og traditioner, udfordrer Klods Hans konventionerne med sin enkle, men uventede visdom.
Historien om Klods Hans
Der var engang en prinsesse, der aldrig grinede. Hun smilte ikke engang. Hendes far var trist til mode, fordi hun aldrig var glad, så han lovede, at den der kunne få hende til at grine, måtte gifte sig med hende.
Klovne, jonglører og alle mulige der optrådte kom til slottet, men uanset hvor meget de forsøgte, grinte prinsessen ikke.
I nærheden af slottet, boede der en meget ærlig med klodset dreng, med sin mor. De var meget fattige, så hans mor bad ham finde et arbejde. Det lykkedes drengen at få arbejde, som hjælper i en restaurant, der lå lige ved siden af slottet.
Efter den første arbejdsdag, gav ejeren af restauranten et dosin æg, så han løb muntert hjem.
Men lige foran slottet, hvor prinsessen stod i vinduet, faldt han ned på jorden og smadrede alle æggene, men prinsessen smilte ikke engang.
Da han kom hjem til sin mor sagde hun: “Din klodsede dreng, hvis du havde puttet æggene i din hat, var de ikke gået i stykker. “Det gør jeg næste gang!” lovede drengen.
Den næste dag, efter at drengen havde arbejdet hårdt, fik drengen en grisebasse, som betaling. Han huskede hvad hans mor havde sagt og besluttede sig for, at sætte grisen op på sin hat. Og sådan gik han hjem ad.
Foran slottet lykkedes det grisen at flygte, og da den unge dreng løb efter den, faldt han lige midt i en mudderpøl, og blev meget beskidt. Prinsessen der kiggede fra sit vindue, smilte ikke engang.
Derhjemme sagde drengen mor: “Åhhh! Hvad skal jeg dog stille op med dig min dreng? Hvorfor bandt du ikke et reb omkring grisen?”. “Det gør jeg næste gang” svarede drengen.
Næste dag arbejdede drengen endnu hårdere, og hans chef besluttede sig for, at give ham en stor fisk. Som lovet bandt han fisken til et reb og træk den hjem efter sig. Kattene lugtede fisken og de spiste den på ét sekundt.
Drengen opdagede slet ikke, at han kun havde et fiskeskelet efter sig i snoren, da han gik forbi prinsessen, men hun smilte ikke engang.
“Åhhh min klodsede dreng” sagde hans mor, da han kom hjem. “Hvorfor bar du ikke fisken?”. “Det gør jeg næste gang, mor” lovede drengen.
Den næste dag arbejdede han endnu hårdere end nogensinde og han fik en ko, til at tage med sig hjem. Han huskede hvad han havde lovet sin mor, så han kravlede ind under koen, løftede den op på sine skuldre, og forsøgte at bære den hjem.
Selvfølgelig blev det noget af et syn, da han asede og masede, og snuplede samtidig med, at han forsøgte at holde koen. Prinsessen så det hele fra sit vindue og denne gang grinte hun. Hun grinte så meget, som det overhovedet var muligt. Hun kun slet ikke stoppe med at grine igen.
Kongen kunne ikke tro sine egne øjne. Han sendte bud efter drengen og hans mor, og de blev modtaget på slottet med en kæmpe fest.
Den klodsede dreng giftede sig med prinsessen og de kom til at bo sammen på slottet.
Hun grinte sammen med ham resten af deres dage.
Udgivelseshistorie og kontekst af eventyret
“Klods-Hans”, et af Hans Christian Andersens mest charmerende og tankevækkende eventyr, blev først udgivet i 1855. Dette eventyr var en del af Andersens løbende udgivelse af eventyr, som startede i 1835 og fortsatte gennem hans liv. Eventyrene blev udgivet i små hæfter, som ofte indeholdt få, men kraftfulde historier, der formidlede dybe og tidløse sandheder gennem enkle fortællinger.
I midten af 1800-tallet var Danmark i en periode med stor social og kulturel forandring. Industrialiseringen var begyndt at tage fart, og der var en voksende interesse for nationale identiteter og folkeminder. Dette var også en tid, hvor der var en skarp kontrast mellem de sociale klasser, og uddannelse var ofte forbeholdt de mere velstående lag af befolkningen.
Inden for denne ramme skrev Andersen “Klods Hans”, som både er en hyldest til den simple bondekultur og en kritik af det snæversynede borgerskab. Eventyret udforsker temaer som intelligens versus boglig lærdom og det indre versus det ydre. I en tid, hvor sociale hierarkier og uddannelsesmæssig status havde stor betydning, fremstiller Andersen den tilsyneladende naive Klods-Hans som den egentlige helt. Han er ærlig, opfindsom og intuitiv – kvaliteter, der står i kontrast til hans brødres boglige viden og prætentiøsitet.
Andersens eventyr blev modtaget med stor begejstring i Danmark og blev hurtigt populære også uden for landets grænser. “Klods Hans” er særligt bemærkelsesværdigt for sin humoristiske tone og skarpe iagttagelser af menneskelig natur, hvilket gjorde det til et af hans mest elskede værker. Denne historie, som både er enestående dansk og universel i sin appel, har bevaret sin relevans og er fortsat en del af den kollektive kulturelle bevidsthed både i Danmark og internationalt.
Sammenligning med andre eventyr eller kulturelle fortællinger
“Klods-Hans” af H.C. Andersen står unikt i verden af eventyr og folkefortællinger, men det deler også fællestræk med andre kendte fortællinger, både inden for og uden for den danske tradition.
- Askepot: Ligesom i “Klods-Hans”, handler eventyret om Askepot om en hovedperson, hvis sande værdi bliver overset af dem omkring hende. Askepot, ligesom Klods-Hans, overvinder sociale fordomme og vinder til sidst en højere status gennem sin inderlighed og ægthed.
- Den Grimme Ælling: Et andet af Andersens egne værker, “Den Grimme Ælling”, deler temaet om personlig transformation og selvrealisering. Både “Den Grimme Ælling” og “Klods-Hans” illustrerer, hvordan en person, der først ses som mindreværdig, kan udvikle sig til at blive anerkendt og beundret for sine unikke kvaliteter.
- Parzival: Parzival-legenden, en middelalderlig fortælling, følger en ung mands rejse mod at blive en Gralsridder. Parzival, ligesom Klods-Hans, starter sin rejse uden formel viden eller uddannelse, men hans naivitet og rene hjerte fører ham til dybere indsigt og sand visdom.
Gennem disse sammenligninger bliver det tydeligt, hvordan “Klods-Hans” både er dybt forankret i traditionelle eventyrtropes og samtidig fremstår som en tidlig forløber for mange moderne narrativer, der værdsætter individualitet, selvopdagelse og ægthed.
0 kommentarer