Kasper elskede tyggegummi. Han havde altid en pakke i lommen – bobletyggegummi, lakridstyggegummi, jordbærtyggegummi, duftede tyggegummi… ja, han var næsten en tyggegummiekspert! Men hans yndlingsbeskæftigelse var at puste de største bobler, som fik alle hans venner til at måbe.
En dag efter skole fandt Kasper en ny pakke med tyggegummi i butikken. Pakken skinnede i alle regnbuens farver, og der stod:
“Mega-Bobble: Pust, hvis du tør!”
Kasper kunne ikke lade være med at smile. Han skyndte sig hjem, smed skoletasken på gulvet og proppede to tyggegummier i munden. De smagte af sukkersød vandmelon og lidt af trylleri. Han tyggede og tyggede, og da han mærkede, at tyggegummiet var helt perfekt, trak han vejret dybt ind og pustede.
Boblen voksede og voksede. Den blev større end hans hoved… så større end hans vindue… og til sidst BOB! Kasper blev løftet op fra gulvet som en ballon!
Han svævede ud gennem vinduet og op i himlen.
“Wow!” råbte Kasper og greb fat i boblen for at holde balancen.
Efter lidt tid begyndte vinden at føre ham mod et gigantisk, lyserødt bjerg, der skinnede i solen. Han stirrede med store øjne, da han kom tættere på:
Bjerget var lavet af tyggegummi!
Da Kasper landede blødt på den elastiske overflade, mødte han et væsen, der lignede en blanding mellem en bolsjefarve og en slikstok. Det viste sig at være selveste Gumle, tyggegummibjergets vagthund – og den var formet som en kugle, der hoppede.
“Velkommen til Tyggegummibjerget! Men pas på! Hvis du vil hjem igen, skal du klare Det Store Slikkepindeløb!” sagde Gumle og blinkede.
Kasper så sig omkring og fik øje på et ræs-spor, der snoede sig ned ad bjerget. På startlinjen stod tre slikkepinde-robotter i klare farver: Rød, gul og blå. De snurrede rundt, mens de fnisede.
“Løbet er enkelt,” sagde Gumle.
“Første mand ned til den store boblefontæne vinder. Men pas på – slikkepinde-robotterne elsker at drille!”
Kasper nikkede og satte sig på en lille boblecykel, der var klar ved startlinjen. Den var blød som skumfidus, men hurtig som en knallert!
“3… 2… 1… GO!”
Kasper trampede alt, hvad han kunne, mens de tre slikkepinde-robotter svirpede med deres sukkerspidser og sendte små tyggegummifælder ud foran ham. En kæmpe pink boble eksploderede ved hans hjul, men han sprang elegant over den ved at ramme et hop lavet af jordbær-bølgegummi.
Den blå robot forsøgte at rulle foran ham og råbte:
“Her stopper festen, Kasper!”
Men Kasper pustede en mini-boble, der sendte den blå robot på afveje. “Se dig om i spejlet, tyggepind!” grinede Kasper.
Endelig nåede han den sidste sving – og dér stod den store boblefontæne og sprøjtede tusindvis af små regnbuebobler op i luften. Kasper trampede de sidste meter og passerede målstregen som nummer ét!
Gumle hoppede rundt af begejstring:
“Du klarede det, Kasper! Nu kan du komme hjem!”
Pludselig mærkede Kasper en vind, og en kæmpe boble fra fontænen samlede ham op og svævede afsted. Denne gang gik turen hjem. Han svævede gennem vinduet og landede lige på sin seng.
Da han kiggede på pakken med tyggegummi, smilede han og hviskede:
“Det var den bedste bobletur nogensinde!”
Han puttede sig under dynen og faldt i søvn, mens han drømte om nye eventyr på Tyggegummibjerget.
0 kommentarer