Kærligheden er virkelig stor

Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Vombatten Villy iagttog sin nye lillesøster, der puttede sig i morens arme. Han havde en mærkelig følelse i maven, han ikke kunne forklare.

“Mor, elsker du Vinnie?” spurgte Villy.

“Selvfølgelig. Jeg elsker hende fra toppen af hendes dunede lille hoved hele vejen ned til hendes bittesmå tæer,” svarede moren. “Hendes smil gør mig helt varm indeni.”

Villy følte sig ikke varm indeni. Han havde bare den der mærkelige følelse i maven.

“Mor, elsker du stadig mig?” spurgte han.

“Åh, Villy! Selvfølgelig gør jeg det. Du er min ganske særlige, store dreng,” sagde mor.

“Men mor,” sagde Villy. “Hvordan ved man, om nogen elsker én?”

Moren lagde Vinnie til rette i hendes lille seng. “Kom her, Villy,” sagde hun og åbnede armene på vid gab. Villy lagde sig i sin mors arme. Han havde det stadig mærkeligt i maven, men han følte sig også tryg og sikker sammen med sin mor.

Moren gav Villy et klem. “Det er en måde at vise nogen, at man elsker dem meget højt,” hviskede hun i hans øre.

Villy lagde sig tættere ind til moren. Moren kyssede Villy på kinden. “Og det her er en anden måde at vise nogen, at man elsker dem,” tilføjede moren blidt.

Villy smilede. “Hvordan føles kærlighed?” spurgte han. “Giver det en mærkelig følelse i maven?”

“Kærlighed kan føles på mange forskellige måder,” forklarede moren. “Den får dig til at føle dig speciel. Den gør dig glad. Den får dig til at smile. Den kan få dig til at hoppe op i luften af fryd! Eller rulle dig sammen og putte. Nogle gange får kærlighed din mave til at føles, som om der flakser en masse sommerfugle rundt i den.”

Villy lagde sig endnu tættere ind til moren. “Men mor, får kærlighed det til at føles, som om der hopper en masse kænguruer rundt i maven?”

“Åh, min kære Villy!” sukkede mor. “Er det sådan, din mave føles lige nu?”

Villy kiggede over på sin lillesøster. Hun lå og gurglede og gryntede stille.

“Ja. Det er sådan, min mave føles, og det får mig hverken til at føle mig glad eller speciel,” sagde han.

Mor tog Villy op og svingede ham nænsomt op på ryggen. Så gik hun over til Vinnies lille seng.

“Villy, din mave fortæller dig noget andet. Jeg tror, du er en lille smule jaloux på din nye søster,” forklarede hun blidt.

“Hvad mener du?” spurgte Villy.

“Er du bange for, at jeg ikke elsker dig lige så højt, som jeg elsker Vinnie? Eller at jeg ikke længere har tid til dig?” spurgte moren.

Villy nikkede.

“Det er helt normalt at føle sådan,” sagde mor. “Det vil tage dig lidt tid at vænne dig til din nye lillesøster.”

Villy trykkede sig tættere ind til morens ryg.

“Men, Villy, bare fordi jeg elsker Vinnie, betyder det ikke, at jeg ikke elsker dig,” smilede moren. “Der er masser af plads i mit hjerte til jer begge!”

Villy klatrede ned fra morens ryg. Kænguruerne i hans mave hoppede ikke så meget op og ned mere.

“Må jeg holde Vinnie?” spurgte han.

“Selvfølgelig må du det,” sagde mor.

Vinnie smilede til Villy. Han begyndte at føle sig helt varm indeni.

“Mor,” udbrød Villy. “Kærligheden er virkelig STOR, ikke?”

“Jo, min skat!” lo moren. “Kærligheden er overalt, og den har plads til alle.”

“Jeg elsker dig, Villy Vombat,” sagde moren og gav Villy et stort kram.

“Jeg elsker også dig, mor,” sagde Villy.

“Og dig, Vinnie,” hviskede han blidt til sin nye lillesøster.