👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Indiana Jonas var ikke som de andre børn på vejen. De samlede på glaskugler og Pokémonkort, men Jonas, han samlede på mysterier.
Og i dag… ja, i dag fandt han det bedste mysterium nogensinde!
Det hele begyndte oppe på bedstefars loft. Jonas ledte efter noget helt andet – nemlig sin ene sok – men i stedet fandt han en støvet æske med et mærkeligt kort i. På kortet stod der:
“Følg krummerne og find Den Legendariske Guldkiks. Men pas på! Kiksens vogter er aldrig langt væk…”
Jonas gispede.
“En guldkiks? Som i… en KIKS lavet af GULD?”.
Han greb sin rygsæk, sin yndlingshat og sit trofaste kæledyr – en meget tyk hamster ved navn Baron Bøvs – og så begyndte jagten.
Første spor førte Jonas gennem køkkenet. Der var krummer på gulvet – og de førte hen til køleskabet.
Jonas åbnede døren langsomt. KRRRIIIRRRK…
Derinde stod kun en halv agurk og noget, der engang måske havde været ost. Men på hylden lå også… et gult krøllet papirlåg fra en gammel kiksepakke!
“Vi er på rette vej, Baron Bøvs,” sagde Jonas og viftede dramatisk med sin hat. Baron Bøvs svarede ved at bøvse. Meget højt.
Sporene førte dem videre ud i haven, gennem blomsterbedet og under gyngestativet. Og så – midt i sandkassen – stod en lille kagedåse. Den glimtede i solen. Jonas løftede forsigtigt låget…
Indeni lå… EN KIKS!
Men ikke en almindelig én. Den var guldfarvet, dækket af stjernestøv og udstødte en lille lyd, som lød som: “knas-knas.”
Jonas rakte ud efter den – men pludselig sprang en lille kat iført en rustning lavet af kiksedej.
“HVÆS! JEG er Kiksens Vogter!” råbte katten og hvæste dramatisk. “Kun den ægte Kiks-Mester må tage Guldkiksen!”
Jonas tænkte hurtigt. “Hvis jeg kan få dig til at grine, må jeg så få kiksen?”
Katten tænkte. “Hmm…aftale.”
Så tog Jonas sin sok (som stadig lugtede af torsdagsfødder) og satte den på hovedet som hat. Han balancerede på en rive, imens Baron Bøvs lavede et mesterligt hamsterhjulstrick, hvor han løb rundt og rundt – og så pruttede han igen.
Katten stirrede. Dens mund begyndte at dirre.
Og så – “MJAAAAHAHAAA!” – den brølede af grin og trillede rundt i sandet.
“En aftale er en aftale,” fnisede katten og rakte kiksen frem.
Indiana Jonas holdt guldkiksen op i lyset. “Et mysterium mere løst!”
Men før han kunne tage en bid, dukkede hans lillesøster op.
“Hej Jonas. Må jeg få en bid?”
Jonas kiggede på kiksen. Så på sin søster. Så på Baron Bøvs, der allerede havde spist halvdelen.
“Okay,” sagde han. “Men kun hvis du kan slå en prut som ham.”
Hun smilede. “Let.”
BRRRUUUUMMMM
Jonas og Baron Bøvs stirrede. Selv katten klappede.
“Du er hermed udnævnt til æres-eventyrer,” sagde Jonas.
Og så delte de guldkiksen – som faktisk bare viste sig at være en gammel vaniljekiks med glimmer – men smagen? Den smagte af eventyr.
0 kommentarer