Hugo Hamster og det hemmelige hul i væggen

👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Der var engang en lille hamster ved navn Hugo. Han boede i et hyggeligt bur med hjul, tunnel og blødt halm i stuen hos pigen Frida. Frida passede godt på Hugo. Hver aften sagde hun: “Godnat, lille ven,” og nussede ham bag øret.

Men Hugo havde en hemmelighed. Inde bag tremmerne i sit bur havde han gravet et lille hul. Og det hul førte… til noget helt særligt. Når Frida sov, krøb Hugo ud gennem hullet, videre gennem væggen og kom ud i en verden, som ingen mennesker kendte til: Kælderdyrenes Kongerige.

Her boede gamle støvede skildpadder, syngende mus, og en flagermus ved navn Benny, der var bange for mørke. Hugo elskede det sted. Hver nat blev han lidt modigere, lidt hurtigere og lidt mere eventyrlysten.

Men en aften, da Hugo kom gennem hullet, var der stille. Alt for stille.

“Hallo?” peb Hugo og snusede i mørket. “Hvor er I alle sammen?”

“Psst!” lød en stemme. Det var musen Mikkel. “Kælderkongen er væk! Nogen har stjålet hans krone!”

“Uden kronen kan han ikke sove, og hvis han ikke sover, kan vi andre ikke drømme!” sagde Benny, der fløj nervøst i ring.

Hugo rystede lidt i pelsen, men så nikkede han. “Jeg skal nok finde kronen!”

Han gik mod den mørke del af kælderen, hvor edderkopperne boede. Han kunne høre sin egen lille hjertebanken, men han tænkte på Frida og hendes varme hænder. “Hvis hun kan passe på mig, kan jeg også passe på andre,” hviskede han til sig selv.

Efter en lang og snirklet vej gennem gamle ledninger, edderkoppespind og en meget muggen sok, fandt han noget, der glimtede… KÆLDERKONGENS KRONE!

“Giv slip,” sagde Hugo højt til den store, lodne edderkop, der havde taget den som pynt til sit spind.

“Og hvis jeg ikke vil?” hvæsede edderkoppen.

Så tog Hugo en dyb indånding og sagde: “Fordi det er forkert at tage noget, der ikke er dit. Og fordi… jeg er ikke bange for dig.”

Edderkoppen så overrasket ud. Så sukkede den. “Fint. Det var alligevel lidt tungt.”

Hugo bar kronen tilbage, og alle kælderdyrene jublede.

“Du er vores helt!” råbte de.

Men Hugo smilede bare og sagde: “Jeg skal hjem. Frida siger godnat snart.”

Han krøb tilbage gennem det lille hul i væggen, lige tids nok til at hoppe ind i sit bur. Frida kom ind og sagde, “Godnat, lille ven,” og nussede ham bag øret.

Hugo smilede indeni. Han havde været bange – men han havde været modig alligevel.

Og den nat drømte alle kælderdyrene sødt igen.