William var super spændt i dag! Han skulle nemlig i cirkus og han elskede cirkus – alle dyrene og dem der optrådte.
Da klokken var otte ankom William og hans forældre til det store rød- og hvidstribede cirkustelt.
Cirkusdirektøren råbte med sin enorme buldrende stemme: ‘God aften, mine damer og herrer!’
Så tændtes lysene i toppen af teltet, og William så en mand og en kvinde klædt i glitrende tøj balancere på en kæmpe gynge. De fløj gennem luften. ’Ååååhh!’ råbte folk, hver gang de fløj. Det var meget, meget spændende.
En dør åbnede sig, og løverne hoppede ind i ringen – der var seks af dem, der alle så store og voldsomme og farlige ud. Manden i midten var løvetæmmeren. William så på, mens han puttede hovedet i den største løves mund. ’Ååååhh!’ råbte folk af rædsel og forbløffelse.
Efter løverne kom klovnene. De var iført farvestrålende tøj – blåt og gult og rødt med grønne pletter. De havde røde næser og malede ansigter og sjovt rødt hår. De faldt om, fortalte en masse vittigheder og gjorde mange meget fjollede ting. ’Ha, ha, ha!’ grinede folk – og William grinede også.
Endelig kom elefanterne i ringen – der var tre enorme grå elefanter og en mindre. Den lille balancerede på det ene ben og lavede mange tricks.
Så stoppede den og så op på William. “Hej,” sagde William til elefanten. ’Jeg er William.’ ’Jeg hedder Minny,’ svarede elefanten til Williams overraskelse.
Så pludselig vendte den lille elefant sig om og løb hen mod udgangen af teltet. Den løb ud af teltet, ud på gaden, og ud i byen. Alle mennesker skyndte sig ud af cirkusteltet og skreg: ‘Aagh! Elefanten – den er undsluppet!’
’Hjælp!’ råbte cirkusdirektøren. ‘Elefanten Minny er flygtet!’
Minny var en meget glad elefant. Det var første gang, hun havde været ude af cirkus! Det føltes godt at være fri!
Hun løb ad hovedgaden mod hovedtorvet. Hun så springvandet midt på pladsen. Hun hoppede ind i det store springvand og satte sig i vandet.
Folk prøvede at gå forbi, men Minny sprøjtede vand på dem ved hjælp af sin enorme snabel! ’Åh, det her er meget sjovere end cirkus!’ råbte Minny.
Efter et stykke tid besluttede Minny at udforske byen. Hun gik ned ad gaden og ind i det store supermarked. Alle de mennesker, der så Minny, løb skrigende ud af supermarkedet! Minny hyggede sig virkelig – hun forkælede sig selv med bananerne og en stor chokoladekage, ti pakker kiks og et stort antal boller.
Da hun var færdig med at spise, besluttede Minny sig for at gå på opdagelse igen, så hun gik ud på gaden. I det fjerne så Minny et stort hus, men der var noget mærkeligt ved det – der var rødt lys rundt om det.
Minny kom tættere på huset, og så hørte hun folk i huset råbe og skrige. ’Hjælp!’ råbte de. ‘Red os!’
Minny skyndte sig ind i haven overfor huset. Der var en stor dam med masser af vand. Hun tog sin snabel ned i vandet og sugede så meget vand ind, hun kunne. Så skyndte hun sig over til huset og sprøjtede huset med vand. Hun gjorde dette mange gange, og flammerne og ilden døde.
Fra det øverste vindue kunne Minny se en lille dreng. Han åbnede vinduet, og Minny tog ham ud af huset ved hjælp af sin snabel.
’Minny!’ råbte han. ’Det er mig!’ ’Hej, William,’ sagde elefanten. ’Du reddede mig!’ råbte William. ‘Du er den modigste elefant i hele verden!’
Williams mor og far kom farende ud af huset. De kunne ikke tro, hvad de så! William var i sikkerhed, og deres hus var sikkert – og alt sammen på grund af en elefant.
Dagen efter mødtes alle byens mennesker ude foran rådhuset. De gav elefanten Minny en særlig medalje. William red rundt på pladsen på Minnys ryg, vinkede og smilede til alle mennesker.
De gik langsomt tilbage til cirkuset for at slutte sig til de andre elefanter. Minny var så glad, at hun aldrig ville flygte fra cirkus igen.
0 kommentarer