Et par nye sko

Mathias og hans mor er fattige og bor sammen i et lille hus. Hans mor arbejdede hårdt hver dag, så de kunne få mad på bordet. De var så fattige, at Mathias’ sko alle var slidte og i stykker. Hver dag hjalp hans mor med at reparere skoene, så godt hun kunne.

En dag kom Mathias grædende hjem fra skole.

“Jeg vil have en par nye løbesko”, hulkede Mathias.

“Sophie har fået nye sko, og hun siger, at mine sko er gamle og grimme.” fortsatte Mathias.

“Mathias, vi havde ikke råd til nye sko.” sagde hans mor trøstede. “Måske kan vi høre, om nogen af ​​vores naboer har et par sko de alligevel skal smide ud eller ikke bruger. De må da være i bedre stand end dine.

Mathias nikkede. Selvom han godt forstod deres situation, så ønskede Mathias alligevel et par helt nye sko.

Et par dage senere var Mathias og hans mor på markedet, hvor hans mor forsøgte at sælge nogle af de grøntsager, hun havde plukket i skoven.

Det var ikke en særlig god forretning den dag. Derfor besluttede hans mor at gå tidligt hjem. Hun vendte sig mod Mathias og sagde: “Mathias, jeg ved godt, at du vil have et par nye sko. Da vi har lidt ekstra tid i dag, så lad os gå hen og købe dem.”

Mathias var begejstret. Det ville være første gang, han købte et par nye sko. Han var ovenud glad og de gik hen til et par skobutikker for at kigge på alle de flotte sko.

“Mor, jeg elsker det her par løbesko.” sagde Mathias. Hans mor løftede skoen op for at undersøge designet og vendte den om for at tjekke prisskiltet. Da hun så prisen, rynkede hun panden. Prisen svarede næsten til en måned forbrug af deres madudgifter. Hun svarede: “Mathias, det er dyrt. Hvad med at vi finder et billigere par?”

“Men jeg vil rigtig gerne have dem her. Mor, Sophie har de samme sko!” fortsatte Mathias og forsøgte at overbevise sin mor om at købe dem til ham.

Mathias’ mor tøvede et stykke tid. “De er virkelig flotte. Lad os købe dem.” Inderst inde vidste Mathias’ mor, at når hun købte dem, ville hun skulle arbejde ekstra mange timer med overarbejde hver dag. Hun kunne dog ikke lade være med, at ville gøre noget godt for sin søn.

Mathias kunne ikke vente med at tage sit nye par mærkesko på, da de nåede hjem. Han tog dem på hurtigt på og spankulerede rundt i huset for at vise sig frem for sin mor. “Jeg vil være i stand til at løbe hurtigst med de her nye løbesko! Mine venner ville være så misundelige over at se mine nye sko!” udbrød han. Hans mor smilede.

Et par dage senere fortalte Mathias’ mor det til Mathias. “Mathias, jeg kommer ikke tidligt hjem i de næste par uger. Vent ikke på, at jeg er hjemme, før du sover.”

Mathias synes det var mærkeligt, at hun pludselig kom så sent hjem. Han spurgte: “Hvorfor mor? Hvad skal du? Jeg vil have, at du er hjemme på det samme tidspunkt, som du plejer.” svarede Mathias.

“Mathias, mor, skal arbejde, så vi får flere penge til at købe noget mad.” forklarede Mathias’ mor.

Pludselig indså Mathias, hvor tåbelig han var. Han forstod prisen for at købe de sko. Hans mor var nødt til at arbejde mange flere timer for, at de kunne få råd til de nye sko. Med det samme fik han det dårligt med sig selv.

“Mor, jeg har ikke brug for de løbesko,” råbte Mathias.

Mathias’ mor smilede. “Søde, jeg vil også det bedste for dig. Jeg håber, du vil værdsætte dem.”

“Jeg elsker dig, mor,” sagde Mathias, mens han gav sin mor et varmt knus.

Den nat lå Mathias på sin seng og ventede på, at hans mor skulle vende tilbage fra arbejde. Han havde blandede følelser. Han havde det forfærdeligt over at han ville have en masse ting, vel vidende at hans mor skulle arbejde endnu hårdere for at tjene til dem.

En følelse af taknemmelighed og kærlighed til sin mor overvandt ham. Fra den dag fik Mathias, hvad han havde brug for i stedet for hvad han ønskede sig. Han lærte også at værdsætte værdien af ​​små ting i livet, som han tidligere altid tog for givet.