👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Denne historie er indsendt af Robin Kjær.
Emeli elskede lyde. Hun kunne høre ting, andre ikke lagde mærke til—vinden, der hviskede gennem bladene, insekternes svage summen, og regndråbernes blide trommen mod taget. Men i skolen var der så mange lyde, at det nogle gange blev for meget. Når det skete, trak hun sig tilbage, og nogle børn forstod det ikke.
En dag gik hun en tur i skoven for at finde ro. Hun lyttede til fuglene, bladene og den lille bæk, der klukkede muntert. Hun begyndte at nynne en melodi, der passede til skovens lyde. Pludselig hørte hun en stemme bag sig.
“Det lyder smukt,” sagde en dreng fra hendes skole, ved navn Robin. Han satte sig ved siden af hende og lyttede. “Hvordan fandt du på den?”
Emeli smilede. “Jeg hører musikken i verden omkring mig.”
Snart begyndte flere børn fra skolen at lytte til Emelis melodier. De opdagede, at hendes måde at opleve verden på var noget helt særligt.
Morale: Alle oplever verden forskelligt, og det, der gør os unikke, kan være vores største styrke.
0 kommentarer