Denne historie er skrevet af Julia Degener.
I et træhus langt oppe i træerne, boede der engang en dreng som hed Magnus. Magnus var ikke bange for noget som helst, undtagen lige én ting. – Magnus havde højdeskræk og det er nok ikke særlig smart, når man bor oppe i trætoppene.
En morgen blev Magnus vækket af en masse høje lyde. Han havde ikke sovet længe, men kunne næsten ikke åbne sine øjne, da de var fyldt med søvn. Han åbnede sit ene øje på klem og kiggede rundt i sin træ hytte. ”hvem der?” spurgte Magnus.
Han mærkede rundt i hytten med sine hænder for at finde hans stearinlys. Han manglede også sine tændstikker. ”Hvor dælen er mine dumme dumpap tændstikker!” vrissede Magnus.
”Er det dem her?” pippede et lille dyr. Magnus blev sådan forskrækket, at han spærrede begge øjne op og det nær føltes som om, at hans øjne ville falde ud af hovedet på ham.
Han fik gnedet sig i øjnene og foran ham stod den sødeste, mindste, lille bitte fugl i de flotteste farver. Magnus var ret sikker på, at fuglen var fløjet ind i en regnbue.
”Jeg er virkelig ked af, at jeg forskrækkede dig” sagde den lille fugl trist.
”Jeg ledte efter et sted hvor jeg kunne sove i læ, da det regnede helt vildt udenfor. Så begyndte det også at blæse og jeg kunne ingenting se og jeg blev bare så bange og måtte lande et sted”.
Magnus stod blot og stirrede på det lille uskyldige dyr, indtil han fik fremstammet: ”Selvfølgelig må du være her, skovens venner er mine venner. Men mener du helt seriøst at du blev bange for blæst og regn? ” spurgte Magnus nysgerrigt.
”Tja, vi alle er vel bange for et eller andet andet og det er der jo ikke noget galt i” pippede fuglen.
Magnus træk på skuldrene og smilte til den lille søde fugl. Det syntes han slet ikke der var noget galt i, han havde jo også højdeskræk og sammen kunne de passe på hinanden og tale om det de var bange for, indtil regnen og blæsten var væk.
0 kommentarer