Bemærk: Halloween historier kan godt virke skræmmende for nogle børn. Vores anbefaling er, at læse dem igennem selv inden du læser dem højt.
I morgen var det halloween og alle børnene skulle have deres halloween kostumer på i skole. De skulle vise dem til deres venner og lærere.
Var de mon sjove?
Var de mon flotte?
Var de mon uhyggelige?
Jonas og hans søster Andrea ville have nogle specielle halloween kostumer på. Andrea ville være en smuk engel og Jonas ville være en skræmmende djævel. Og det bedste sted de kunne købe kostumer var i en butik kaldet “Masker med mere”.
Butikken havde ligget i byen i alt den tid Jonas og Andrea kunne huske, så det var en meget meget gammel butik. Ejeren af butikken kaldte de for Hr. Suresen, og han var også meget gammel.
Jonas og Andrea gik ind i butikken og fortalte Hr. Suresen, hvilke kostumer de gerne ville købe. Hr. Suresen pegede på den ene side af butikken og sagde: “Her er alle de smukke og søde kostumer.” Så pegende han på den anden side af butikken og sagde: “Og her er alle de skræmmende og uhyggelige kostumer”.
Andrea løb hurtigt over de til smukke kostumer, og hun fandt hurtigt det helt perfekte kostume til hende. Det var en lang hvid kjole med to glitrende vinger og en gylden glorie. Hun ville være den smukkeste engel i skolen tænkte hun. Hun løb hen til disken til Hr. Suresen og sagde: “Det skal være denne her”.”
I mens kiggede Jonas alle kostumerne igennem i den mere uhyggelige og skræmmede side af butikken. Alle kostumer var enten sorte eller brune, de virkede meget ens. Men til sidst fandt han et djævlekostume. Det var et par sorte bukser, en hvid skjorte og en rød vest med en djævle trefork. Han kunne virkelig godt lide det, men var det mon skræmmende nok?
Jonas tog djævlekostumet med op til Hr. Suresen, men pludselig bemærkede Jonas, at der hang noget skræmmende på væggen bag Hr. Suresen. Det var en maske, der var mørkerød med nogle meget vrede sorte øjenbryn og to huller til øjnene. Den havde også en stor krognæse og under den sortlæbede rynkende mund, havde den også to lange sorte horn i panden. Den lignede et rigtigt djævleansigt. Jonas fik helt gådehud over det hele.
Under masken var der et skilt hvor der stod: “Må ikke røres og er ikke til salg”.
På den ene side af masken så Jonas, at der var en metalring og igennem ringende løb en gammel rusten kæde, der var forbundet til væggen, så den ikke var til at stjæle.
“Den maske vil jeg gerne købe” sagde Jonas til Hr. Suresen. Men Hr. Suresens ansigt blev pludselig meget alvorlig og han rystede på hovedet.
“Denne maske er ikke til salg, den var her da jeg købte butikken, den er meget farlig” sagde Hr. Suresen.
“Men det vil passe perfekt til mit djævlekostume, jeg vil virkelig ligne en ægte djævel” sagde Jonas.
Men Hr. Surensen sagde: “Det går ikke, det kræver en meget stærk person, hvis man skal kunne have den på. Den gør gode mennesker til onde mennesker.”
Men Jonas gav ikke op, han tikkede Hr. Suresen om at han skulle købe den alligevel. “Jeg vil blive den mest uhyggelige dreng i skolen”.
Nu blev Hr. Suresen meget vred, Andrea betalte hurtigt for sit kostume, og mens han lagde deres kostumer i poser, kunne Jonas ikke stoppe med at stirre op på djævlemasken. Det føltes næsten som om den kiggede tilbage på ham.
“Tak!” sagde Andrea og tog poserne og gik hen mod udgangen af butikken.
“Kom endelig igen” sagde Hr. Suresen vredt.
På vej ud af butikken kiggede Jonas på djævlemasken og kunne se, at den sure mund pludselig ændrede sig til – et smil.
“HVAD!?” tænkte Jonas. Han rystede helt i benene men Jonas nærmest skræmmende smile tilbage til masken.
“Skynd dig nu Jonas!” råbte Andrea, hun var allerede henne ved udgangen. Jonas løb hen til hende men inden han gik ud af butikken, vendte han sig om for at kigge en sidste gang på masken og denne gang blinkede masken til ham.
Da de kom hjem viste både Andrea og Jonas deres kostumer til deres forældre, som synes de var helt fantastiske.
“Det bliver så sjovt med de her kostumer” sagde Andrea mens hun viftede med hendes glitrende vinger
Det synes Jonas ikke, hans kostume var pænt men det var ikke særlig uhyggeligt, og han ville ihverfald ikke være den mest uhyggeligt på skolen.
“Jonas så er det nu” kalte hans mor.
“Okay, kom så min dreng” sagde Jonas til sin bedste ven i hele verdene, nemlig hans hund “Frikadelle”.
Frikadelle er en mops, som Jonas fandt for fem år siden i en efterladt kasse på en tom parkeringsplads, han var så lille og så sød, og Jonas tog ham med hjem.
Jonas gik en tur med Frikadelle og fortalte ham om masken og hvor meget han ønskede at have den mest uhyggelige halloween udklædning på skolen.
Frikadelle traskede med, og han logrede med halen. Nogle gange kiggede han op på Jonas og gøede for at vise, at han forstod hvad Jonas sagde til ham. Jonas fik det altid bedre når han snakkede med Frikadelle.
Den aften lagde Jonas sit kostume ud på stolen, han klatrede op i sengen. Frikadelle krøllede sig sammen i fodenden og de faldt i søvn.
Jonas havde nogle uhyggelige drømme den nat og sov rigtig dårligt. Han vågnede sent og hans søster sang glad i det andet rum inde ved siden af. “Hun må være klædt i sit englekostume” tænkte Jonas.
Jonas gned sig i øjnene og gik ned i fodenden for at klappe Frikadelle, men Frikadelle var væk.
Han kiggede rundt på værelset, og pludselig hørte han Frikadelle knurrede, men hvad knurrede han efter?
Det var der, at Jonas så det!
“Hvad!?!”
Han sprang ud af sengen.
“Hvordan!?!”
Oven på hans lille djævlekostume var djævlemasken fra i går, den stirrede på ham og smilede.
Hvordan kunne den pludselig være der? Hvem havde lagt den der? Hvorfor?
“Jonas er du vågen?” råbte hans mor.
“Ja, jeg kommer” råbte Jonas tilbage.
Frikadelle peb og kradsede på døren.
“Det er helt Frikadelle” sagde Jonas for ikke at gøre Frikadelle mere bange.
Jonas tog masken op, den var meget tung. Han prøvede den på og kiggede sig i spejlet. Han lignede præcis en djævel med rødt ansigt, som han gerne ville.
“Wooow….wooow…..wooooow…..wooooow”
Hvad var det for en mærkelig lyd i hans hoved? Mærkeligt?
Jonas tog hurtigt masken af. Lyden stoppede.
“Seeeeejt! i dag vil jeg være den mest uhyggelige dreng i hele skolen” tænkte Jonas.
Jonas puttede masken ned i sin skoletaske og tog det lille djævlekostume på og gik ud for at spise morgenmad.
“Hvor ser du bare sød ud! sagde moren. Men Jonas ville ikke se sød ud, han ville være uhyggelig.
I skolen tog Jonas djævlenmasken op af sin skoletaske og tog den på.
“Wooow….wooow…..wooooow…..wooooow”
Den brummende lyd begyndte igen.
“Det er okay” tænkte Jonas.
Han følte sig pludselig større og stærkere og mere ond. Han følte sig som en lille djævel.
“Det her bliver sjovt” tænkte Jonas.
Jonas havde ret han var den mest skræmmende dreng på hele skolen. Hele dagen lang turde de andre børn ikke nærme sig ham og pegede efter ham og sagde “Hvem er det? Han er så uhyggelig!”
Selv lærerne var bange, men Jonas følte sig stærk, nogle gange stødte han ind i elever, nogle gange spændte han ben på nogle med sin trefork.
Han lyttede ikke til sine lærere, og nogle gange rejste han sig op og råbte: “Bøøøøh”.
Alle var bange for Jonas.
Da skoledagen var færdig følte Jonas sig meget stor og meget stærk og meget ond. Selv hans søster Andrea turde ikke gå hjem med ham. Så han gik alene hjem.
“Han var den største den mest skræmmende den ondeste person i hele byen” tænkte han.
Da han nåede hjem følte han sig som en vulkan. Han følte at han ville eksplodere han ville også gøre noget meget slemt, måske ville han smadre sin mors yndlings kaffekop.
“Jonas” sagde hans mor.
Hendes ansigt var helt bleg. “Det er den mest uhyggelige maske jeg nogensinde har set” sagde hun.
Jonas smilede og masken smilede. Hans mor gav ham nervøst hundesnoren. “Det er tid til at gå en tur med Frikadelle” sagde hun og forlod hurtigt stuen.
Frikadelle plejede at løbe hen til døren, når han kom hjem fra skole og logre med sin hale. Men i dag sad Frikadelle henne i hjørnet og så bange ud.
“Kom Frikadelle, vi skal ud at gå en tur” sagde Jonas, men Frikadelle havde bestemt ikke lyst.
Jonas gik over i hjørnet til Frikadelle og på vejen så han sig selv i et spejlet. Han lignede præcis en djævel med rødt ansigt.
Den var for uhyggelig. Jonas forstod, hvad han var nødt til at gøre.
Den næste dag gik Andrea og Jonas ind i butikken “Masker med mere” igen. Andrea tog treforken og på enden af den var Jonas’ skoletaske.
“Er i okay? Jeg har prøvet at finde jer” sagde Hr. Suresen.
“Jeg vil ikke have den!” sagde Jonas.
Andrea lagde skoletasken på disken. Hr. Suresen tog den skræmmende djævlemaske ud af skoletasken. Den så ud som den plejede, to sure øjne, en rynkende pande, og to horn, den smilede ikke eller blinkede.
“Den er for farlig!” sagde Jonas.
Andrea pegede treforken mod masken og nikkede.
“Tak! Jeg skal nok sørge for, at den ikke slipper væk igen”.
Fra den dag af, var der kun glade gø og en glad hund, når Jonas kom hjem fra skolen.
Slut
0 kommentarer