Det modige pindsvin

Denne historie er indsendt af Kasper Birch.

Det lille søde pindsvin, der senere skulle blive til et af de modigste pindsvin man overhovedet kunne møde, kom fra en rede fuld af små søde unger. Pindsvinet havde mange søskende og kom fra en stor familie, der blev passet godt på af deres tålmodige og hensynsfulde mor- og far pindsvin, som kunne hente mad til dem fra den anden side af gården. Det var der hvor bondemanden afleverede sin overskydende salat. Han høstede altid lidt ekstra af salaten fra drivhusene, og derfor kunne smide de blade ud som var lidt for krøllede til butikkens vinduer og kunder, men som pindsvinene elskede. Bondemanden var også glad for pindsvinefamilien, som han vidste hvor boede og katten fik strenge instruks om, at lade dem være i fred, fordi de var med til at holde gårdspladsen ren for ukrudt. Katten og pindsvinene var også blevet venner, fordi de boede sammen hos bondemanden, også når han var afsted på ferie og de sammen skulle passe på gården.

En ferie havde bondemanden også ladet dem være alene hjemme og kattelemmen til drivhuset gik op og ned. Katten skulle holde øje med skadedyr, og pindsvinene var med til at spise de rådne blade, inden de ødelagde resten af salaten. En aften, imens de alle sov og det lille tykke pindsvin skulle holde vagt, faldt han i søvn fordi han havde spist for meget salat. Samtidig kom den farlige slange snoende sig afsted over gårdspladsen uden, at nogen så den. Den snoede sig hele vejen over til drivhuset og ledte efter rotter, som katten havde fanget. På vej ud af gårdspladsen slugte den også nøglen til lemmen, som smækkede i efter den. Om morgen fandt dyrefamilien ud af, at de ikke kunne komme ind igen i drivhuset. Så der stod hele dyrefamilien på gårdspladsen og kunne ikke komme ind i en hel uge. Det lille tykke pindsvin blev meget flov.

De kiggede ærgerlige og kede af det på hinanden, mens det lille tykke pindsvin skammede sig meget. Men så mandede det modige pindsvin sig op og sagde til sin Far pindsvin og familien; ”Jeg får nøglen tilbage fra slangen”. Det lille tykke pindsvin var lillebror til det modige pindsvin, og han havde lovet sig selv at passe på ham, og det gjaldt også, når han ikke var opgaven voksen.

Det modige pindsvin gik derfor stolt afsted, men det var første gang, at han var uden for gårdspladsen. Naturen var stor og vild og han kunne knap finde rundt. Pludselig hørte han en høj lyd i buskene. Pindsvinet havde aldrig hørt sådan en lyd, og med sin modige og nysgerrige natur kiggede han ind i busken. Hvæssende kom edderkoppen kravlende ud. Men pindsvinet kunne noget som ingen andre kunne og krøllede sig sammen, mens edderkoppen kiggede på den med sine onde tusind øjne.

Edderkoppen spurgte, hvad pindsvinet skulle, og pindsvinet svarede inde fra sin trygge kugleposition, at han ledte efter slangen. Edderkoppen sagde: ” Jeg er den eneste der snakker med slangen og jeg kan vise dig dens hule”. Men det turde pindsvinet ikke og til sidst mistede edderkoppen tålmodigheden og blev ved med at prøve at stikke til pindsvinet. Men pludselig sprang løven frem og skræmte edderkoppen væk med sin kraftfulde pote, inden den nåede at forstå, hvad der skete. Ræven kom løbende lige efter og spurgte det skræmte pindsvin hvad der var sket. Pindsvinet fortalte hele historien og ræven sagde; ”Det var meget modigt og klogt af dig at holde edderkoppen væk på den måde. Nogen siger, at jeg også er snu, så jeg foreslår, at vi følger efter edderkoppen med vinden imod os. På den måde kan den ikke lugte os og så finder vi nok slangens hule”. Pindsvinet blev meget glad samt stolt, men tænkte også, at jeg aldrig bliver som dem, altså den snu ræv og den stærke løve.

Og rigtig nok, til sidst fandt det nye trekløver slangens hule. Ræven udtænkte med sin snilde, at løven med sine kræfter væltede et træ. Når træet ramte jorden med et bump, ville det fange slangens opmærksomhed og drive den væk fra hulen. Dernæst skulle pindsvinet skynde sig ned i hulen, for han var den eneste der kunne forskanse sig imod slangen, hvis den skulle vende tilbage. Han var derfor også den modigste af de tre. De aftalte at slå til om dagen, så slangen blev ophedet af solen og derfor langsommere. De mødtes derfor bag ved gården. Planen gik som aftalt, men mens pindsvinet ledte i hulen, kom slangen tilbage. Edderkoppen var nemlig aldrig kravlet helt væk, og ræven så den derfor kun i sidste øjeblik, men advarede pindsvinet. Han nåede knap at krølle sig sammen, og kunne ikke komme uden om slangen. Pludselig blev slangen trukket væk og for anden gang, reddede løven pindsvinet. Løven trak slangen i halen og svingede den rundt om sig og gav til sidst slip, så den røg langt, langt væk. Ræven brugte sig selv som madding og til sidst blev edderkoppen for træt til at følge efter tilbage til gården.

Pindsvinet kom rullende, stadig som en kugle. Det var næsten gået galt og de kunne ha’ stået tomhændede, men da pindsvinet foldede sig ud, lå nøglen på maven af den og de tre kunne vende tilbage.

De var hinandens modsætninger, men sammen havde de sejret. De aftalte også at lave en mur af stikkende pigge, hvis slangen og edderkoppen prøvede at lave uorden, næste gang bondemanden var på ferie. Bondemanden kunne derfor komme lige så uvidende og velfornøjet hjem.