Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Der var engang en lille dreng, der hed Alfred, som elskede pandekager mere end noget andet i verden. Hans mor plejede at lave de lækreste pandekager hver søndag morgen, og Alfred mente, at han nok kunne spise mindst 100 pandekager på én gang, hvis han fik lov.
En aften, lige før sengetid, skete der noget mærkeligt. Alfred lå i sin seng og tænkte på pandekager, da han pludselig hørte en lyd fra køkkenet. Det lød som… piskeris og små latterkramper?
Alfred listede ud i køkkenet og gned sine øjne. Der midt på køkkenbordet stod en lille pandekagetrold med en kokkehue alt for stor til hans hoved.
“HEJ!” sagde trolden med et grin. “Jeg hedder Børge Butterdej, og jeg er Pandekagemester fra Pandekagelandet! Men vi har et lille problem… Nogle frække sirups-feer har stjålet alle vores pandekager!”
Alfred blinkede. “Så… ingen pandekager mere?!” spurgte han forfærdet.
“Netop,” sagde Børge og kløede sig på næsen. “Men hvis du hjælper mig med at fange dem, lover jeg dig den største pandekagefest nogensinde!”
Alfred tænkte ikke to gange. “Jeg er klar!”
Med et knips med fingrene tryllede Børge en gylden pandekageluftballon frem. Den duftede sødt af vanilje og smør. Alfred hoppede ombord, og ballonen svævede opad mod Pandekagelandet, hvor alt – og jeg mener ALT – var lavet af pandekager. Husene, stolene og endda skiltene på gaden.
De landede ved Sirups-skoven, hvor der dryppede sirup fra træerne som regn. Midt i skoven dansede de frække sirupsfeer og kastede små pandekager som frisbees.
“Plan A: Vi bruger pandekage-lokkeren!” sagde Børge og trak en enorm, duftende pandekage frem med blåbær og chokolade.
Det virkede! Sirups-feerne kom flyvende som raketter. Men i stedet for at tage pandekagen satte de sig og begyndte at grine så meget, at de væltede rundt i sirupen.
Børge klappede i hænderne. “Nu! Fang dem!”
Alfred hoppede frem som en ninja og greb sirupsfeer én efter én i små glas med låg på.
Da den sidste fe var fanget, brølede Børge af glæde. “VI GJORDE DET! Du er en ægte Pandekagehelt!”
Tilbage i Pandekagelandet blev Alfred fejret som en helt. Der var pandekagekanoner, der skød små flødeskumsklatter, og en gigantisk pandekagekarrusel med ahornsirup i stedet for vand.
Da Alfred vågnede næste morgen i sin egen seng, duftede hele huset af pandekager. Han løb ud i køkkenet, og dér stod hans mor med et smil.
“Godmorgen, Alfred. Klar til pandekager?”
Alfred smilede bredt og hviskede for sig selv: “Jeg er altid klar.”
Og hvem ved… måske var der stadig lidt magisk sirup på hans pyjamas.
Godnat og drøm sødt om pandekager og eventyr! 🥞✨
0 kommentarer