De 3 Bjørne

Denne historie er skrevet af Julie Isabella Østerbye. Bjørnene er inspireret af hendes nevø Thorbjørn, som er den sødeste lille bjørn.

I den glitrende og syngende skov, af udseende som en gemt skat til ingen andres glæde at se. Et sted for de drømmende, et sted for paradisets fest. Placeret i midten af skoven er et hus, småt og ubetydeligt i udseende i kontrast til det omkransende. Røde tegl på taget, gul ydermur af mursten og blå rammer om vinduer og dør. I dette hus bor de 3 bjørne, Bib, Bali og Bodil. Bib som den største af bjørnene, Bali den mellemste og Bodil den mindste. De 3 bjørne elskede at bo i den store yndefulde skov, de har faktisk aldrig oplevet andet. En morgen vågnede de 3 bjørne op til fuglekvidren. Tonearter af høj og lav, blev sammenbundet som en symfoni. De 3 bjørne stod op fra deres senge, bygget af hovedsageligt plastik og andet skrald som vinden på mystisk vis havde blæst med sig. Hvorfra var ukendt, men de selvforsynende bjørne med tanken om ressourceudnyttelse og plastikkens knap så flotte sammenhæng med skoven, så skulle plastikken have et formål.
Bjørnene fik samlet bær, hindbær, blåbær og brombær i deres selvflettede kurve. Så satte de sig sammen til bords udenfor deres hus og spiste bær til morgenmad.

Efter lidt tid drog de sammen ud i skoven for at finde mad, lidt bær var ikke nok til at holde dem mætte. Bjørnene vandrede afsted indtil de nåede en fin snæver å, ikke langt fra deres bopæl. De tre bjørne kiggede sig omkring og derefter tilbage på hinanden, her skulle de fange aftensmaden. De 3 bjørne satte sig op i deres båd, som Bali havde placeret et stenkast fra placeringen, hvor de ville på fisketur. Stille og roligt flød bjørnene ud på åen, hvor de tager deres fiskestænger frem.

Bib fik hurtigt en fisk på krogen.
Bib: Uha, jeg har fanget noget!
Bodil: Sådan Bib hvor er du god! Op med den.
Med alle sine kræfter fik Bib hevet en laks op af vandet. Den var ikke særlig stor, men god som en lille snack.
Bali: Nu har jeg også fået bid! Kom så!
Bali kæmpede en brag kamp om at få fisken op af vandet. Men fisken ville ikke op. Den kæmpede imod med alt sin styrke og fik trukket hele båden med sig. Med fuld fart stormede båden afsted hen over vandet. Men så let gav Bali ikke op. Med ét ryk fik fisken trukket Bali med sig i vandet. Men Bali holdt stadig fast.
Bodil: Åh nej Bali. Hvad skal vi gøre Bib?
Bib: Han har bare at få fanget den fisk!
Der var ikke utrolig mange fisk i den lille å og bjørnene havde haft svært ved at få fat i nok mad på det sidste. Så den her skulle de bare have.
Bali fløj afsted i vandet og ville ikke give slip.

En fisk begyndte at nærme sig Bali. Det var ikke hvilken som helst fisk. Det var en haj! Bali kiggede forskrækket på den og tænkte ”nu er det ude med mig”.
Hajen Sander: Hej bjørn kan jeg hjælpe dig med noget?
Bali kiggede overrasket på hajen og svarede: Ja, jeg prøver at hale denne store fisk ind til aftensmad, kan du hjælpe mig?
Hajen Sander: Ja det kan jeg godt. Svøm du bare op til dine venner igen og så klarer jeg den her for dig. Men du skylder.
Bali gav slip og flød op mod overfladen.

Bodil: Der er han! Kom Bib vi skal have ham op i båden igen.
Bib padlede så hårdt han kunne i retning mod Bali og de fik sammen hævet ham op af vandet.
Bali: tak i to, hvad skulle jeg gøre uden jer?
Bib: åh nej, fik du den ikke? Du skulle ikke have givet slip på fisken.
Bali: Bare rolig. Jeg mødte en haj dernede. Han lovede at han nok skulle få fat i fisken for mig.
Bodil: Man kan da ikke stole på en haj?
Bjørnene kiggede lidt på hinanden og med et bedrøvet suk roede de tilbage mod land.

Hajen Sander kommer op ved siden af dem.
Bodil: Hjælp! Der er en haj. Pas på.
Hajen Sander: Ingen grund til at være bange, desuden hedder jeg Sander. Jeg har fanget fisken til jer. Værsgo.
Hajen Sander smed fisken op i båden og bjørnene jublede. Det var en stor Helleflynder.
Bib: Jubiii. Så har vi mad nok til flere dage.
Bali: Tak for hjælpen Sander. Jeg skal nok betale dig tilbage på en eller anden måde.
Hajen Sander: Det behøver i skam ikke, selvom jeg kunne nu godt bruge nogen venner, da jeg er ret ensom her i åen.
Bali: Jamen Sander, vi vil gerne være dine venner.
Hajen Sander smilede så stort han kunne, han havde aldrig været så lykkelig som nu.
Hajen Sander: Jamen vi ses igen en anden dag, mine venner!
De 3 bjørne råbte i kor: Vi ses Sander!
Bjørnene drog hjemad med deres overdådige fangst.
De kom hjem til deres lille bolig og Bib lagde sig ind i sengen for at tage en morfar. Bodil gik ud i skoven, hvor hun samlede blomster sammen til pynt. Bali startede bålet op og satte sig ned ved siden af den store Helleflynder. Han var glad. Han havde ikke været så glad længe og tænkte for én gangs skyld, at de nok skulle klare sig.
Bodil kom tilbage og begyndte at pynte op med de blomster hun havde fundet ude i skoven.
Bali: Ej hvor bliver det flot Bodil, hvor er du god.
Bodil: Tak Bali. Men ikke nær så god som dig.
De to bjørne kiggede på hinanden, grinte kærligt og gav hinanden et kram.
De fik stegt fisken over bålet og Bali råbte på Bib, at nu var maden klar.
Bib gik ud og satte sig sammen med de andre. De nød deres overdådige aftensmad og fik håbet tilbage.
Alt skulle nok gå, så længe at de havde hinanden.