👉 ▶️ Se og lyt til flere julehistorier på vores YouTube kanal.
Der var travlhed i huset på Solsikkevej.
Mor bagte småkager, far rodede med lyskæder, og Emma prøvede at pakke julegaver ind, mens Fido stjal gavebåndet.
Midt i det hele sad BølleMis på spisebordet og betragtede kaosset.
Han kunne ikke lide jul.
Der var alt for meget larm, for mange mennesker, og alt for lidt opmærksomhed til ham.
Han var især træt af den store, skinnende juletræskugle, der hang midt på træet og så ud som om den udfordrede ham.
“Du tør ikke røre mig,” glimtede den.
“Bare vent,” tænkte BølleMis.
Da familien gik i seng dagen før juleaften, var huset stille.
Kun lysene på træet blinkede svagt.
Og midt i mørket sneg en grå-hvid skygge sig nærmere.
BølleMis sprang op på sofaen, videre til reolen og… PLOP!
Han landede på grenene. Træet svajede.
Kugler klirrede.
“Bare ét lille dask,” mumlede han og slog let til den store kugle.
Men så lød der et KLINK!
Kuglen trillede ned, ramte julegaven til bedstemor, og så – SMASK! – splintrede den på gulvet.
BølleMis stivnede.
Lysene blinkede hurtigere, som om træet sladrede.
Han havde netop ødelagt mors yndlingskugle.
Han sprang ned og gemte sig under sofabordet.
“Hvis jeg bare ligger stille, glemmer de det måske…”
Men klokken fem næste morgen lød mors stemme:
“HVEM HAR ØDELAGT JULEKUGLEN?!”
Far mumlede noget om Fido, men Fido lå stadig og snorkede.
Emma pegede forsigtigt på BølleMis, der sad i hjørnet og prøvede at ligne en statue.
“Han ser lidt… skyldig ud.”
Mor sukkede. “Selvfølgelig. Hver eneste år.”
Men netop som hun samlede glasskårene op, gik lyset pludselig ud.
Hele huset blev mørkt.
Far sukkede: “Sikringerne. IGEN.”
Uden lys, ingen juleaften.
Uden juleaften, ingen gaver.
Mor rodede i skabet, men det var kulsort.
“Jeg kan ikke se noget!” råbte hun.
BølleMis kiggede mod køkkenet.
Der, bag døren, var sikringsskabet.
Og han kendte vejen.
Han sneg sig lydløst ud, hoppede op på en stol og videre op på reolen.
Et lille skub med poten – og klik!
Lyset tændtes igen.
“Det virkede!” råbte mor.
“Far, du er genial!”
Far så forvirret ud. “Øh… ja?”
BølleMis sad på toppen af reolen og spandt stille.
Han kiggede på det tændte træ, der blinkede smukt, og mærkede en lille varme i brystet.
Han havde faktisk reddet julen.
Ikke med vilje, men stadig.
Mor lagde mærke til ham.
“Se på ham, han ser næsten stolt ud,” sagde hun med et smil.
Emma nikkede. “Måske skulle vi give ham en gave.”
Senere den aften stod der en lille skål med laks under træet.
På et kort stod der: Til BølleMis – familiens redningskat.
BølleMis snusede, spandt og tænkte:
“Okay. Måske er jul ikke så dumt alligevel.”
Men lige da han lagde sig til rette, faldt en ny juletræskugle ned fra grenen og trillede forbi hans pote.
Han kiggede på den.
Blinkede.
Og tænkte:
“Bare ét lille dask…”
Læs flere julehistorier.
0 kommentarer