Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Det var den sædvanlige travlhed i december i Julemandens landsby på Nordpolen. Alle havde travlt med deres årlige opgaver for at gøre tingene klar til jul. Alabaster havde travlt med at udarbejde liste over frække og gode børn. Bushy havde travlt med at overvåge gaveproduktionen. Wunorse havde travlt med at tage sig af rensdyrene, der skulle trække julemandens slæde. Sugarplum var engageret med at tilberede slik og småkager. Alt i alt var der masser af aktivitet rundt omkring.
Pludselig kom Fru Julemand ud og ledte efter Julemanden, men han var ingen steder at se. Hun havde tjekket hele huset, men kunne ikke finde ham. Så gik hun ind i værkstedet, men han var der heller ikke. Hun gik ud for at tjekke, om han havde besøgt sin gamle ven Shinny, men der var han heller ikke.
Til sidst kaldte Fru Julemand på Rudolph og spurgte ham: “Rudolph, kan du venligst gå hen og finde ud af, hvor Julemanden er? Med din knaldrøde næse burde det være nemt for dig at søge efter ham i dette tågevejr.”
Rudolph svarede “Helt sikkert, det gør jeg”.
Rudolph fortsatte derefter med at søge efter Julemanden. Han kiggede efter ham i nærheden af den frosne sø, derefter tjekkede han inde i skoven, så gik han hen for at lede efter Julemanden på slikmarkedet, men han var ingen steder at se. Dette undrede Rudolph virkelig.
Så kom det til ham, at han skulle gå hen og tjekke i nærheden af fyrretræerne i udkanten af landsbyen – et sted som ligger meget tæt på Julemanden. Og der så Rudolph en sidde under det største fyrretræ. Han gik hen og indså, at det virkelig var Julemanden.
“Hvad skete der, Julemand? Hvorfor sidder du her? Vi leder alle efter dig. Er du ked af det?” spurgte Rudolph.
Julemanden svarede med en kedelig stemme “Har du set min røde frakke med pels, som jeg har på hver jul, Rudolph?”
“Ja, det er den bedste frakke i hele verden. Jeg er helt vild med den.” svarede Rudolph.
Julemanden fortsatte: “Det kan godt være, men jeg vil ikke have den røde frakke på mere. Jeg er blevet træt af at have rødt på hele tiden. Jeg vil have noget nyt. Jeg vil have en grøn frakke denne jul. Grøn vil se rigtig godt ud på mig.”
Rudolph grinede “Så det er grunden til, at du er ked af det?”
Julemanden svarede: “Det kunne være en lille grund for dig Rudolph, men ikke for mig.”
Rudolph trøstede Julemanden og bragte ham tilbage til huset og fortalte hele hændelsen for Fru Julemand.
Fru Julemand klukkede også “Det er slet ikke nødvendigt, at være så trist. Jeg vil spørge en af nisserne på værkstedet, og han vil lave en ny grøn frakke til dig.”
Det bragte et stort smil frem på Julemandens ansigt.
Allerede næste dag arrangerede Bushy en grøn frakke til Julemanden, og det gjorde ham meget glad. Julemanden tog hurtigt frakken fra Bushy og tog den på og sprang foran spejlet for at se hans nye look.
Han flagrede med sin nye frakke og sagde: “Ho ho ho …. Denne dag vil gå over i historien! Historierne vil ændre sig fra denne dag. Julemanden vil ikke længere være en gammel mand iført en fød frakke. Men i stedet vil denne grønne farve være min nye identitet.”
Hermed tænkte Julemanden på at gå en tur på slikmarkedet i hjertet af landsbyen. Men så gik virkeligheden op for ham. Ingen kunne genkende ham i den grønne frakke. Mens hans ankomst til slikmarkedet tidligere var en opmærksomhedsværdig begivenhed, og børn plejede at omringe ham fra alle sider og råbe “Julemanden, Julemanden”, men i dag skete der ikke noget. Ingen vendte sig om for at give ham et ekstra blik. Et barn kommenterede snarere “Mor, se en stor og mærkelig nisse strejfer rundt på markedet.”
Han vendte hjem og tog sin grønne frakke af. Han delte hændelsen med Fru Julemand.
For at muntre ham op sagde Fru Julemand: “Kære Julemand, din røde frakke er blevet en del af din identitet. Det skal du ikke ændre.” Julemanden fandt en vis trøst i hendes ord, og endnu en gang omfavnede han sin røde frakke.
Der gik få dage… og så var det juleaften. Alt var klar – slæden, rensdyrene, gaverne og Julemanden med et stort buet smil. Nisserne og Fru Julemand ønskede ham det bedste.
“Ho ho Ho” sagde Julemanden og begyndte at flyve på sin slæde i sin skinnende røde frakke.
Læs flere julehistorier.
0 kommentarer