Uglen Unni har fødselsdag

“Nu må jeg hellere at se komme i seng” sagde uglen Unni til sig selv og gabte. Hanen galede, og solen stod op bag skovbrynet. Det havde været en lang nat. Unni havde spillet og sunget ved klaveret i mange timer. En ny dag begyndte, og så var det uglens sengetid. Hun børstede tænder og gik i seng. Der gik ikke mange minutter, før hun sov tungt.

Men kort tid efter blev hun vækket ved lyden af cykelklokker og hurra-råb. “Tillykke med fødseldagen, Unni!” lød det. Hvem var det, der ikke kunne forstå, at en kunstner havde brug for sin søvn? Unni gik ud på sin altan og kiggede ned.

“Fødselsdag? Hvem? Hvor?” vrissede hun. Det skarpe dagslys blændede hende, så hun måtte tage solbriller på for overhovedet at kunne se noget. Under altanen nede på græsset stod hendes venner.

Så kom hun i tanke om, at det var hendes egen fødselsdag! Og som hvert år skulle alle træets beboere fejre det med en skovtur. “Skynd dig, Unni, vi skal afsted!” råbte grævlingen.

”Ja, ja, jeg kommer nu,” råbte hun tilbage. Hun forsøgte at skynde sig, men så snublede hun over sin dyne og blev liggende. Den var så blød og varm, og lidt efter sov hun tungt. Hendes venner kom op i lejligheden for at se, hvor hun blev af. Unni åbnede det ene øje, men var alt for søvnig til at tage sig af noget som helst. Haren skyndte sig hen efter sin cykel, og pindsvinet tog harmonikaen med, for Unni plejede altid at spille på skovturen. Musene og egernet hentede noderne, og frøen og grævlingen hjalp med at få Unni ned ad stigen. Så! Nu var de klar til afgang. Unni anstrengte sig, men hendes øjne blev ved med at falde i.

“Vi må have hende op på cykelanhængeren. Der er ikke andet for,” sagde grævlingen. Unni bemærkede ingenting, mens grævlingen pustede og stønnede af anstrengelse. Endelig nåede de frem til mølleengen, hvor de plejede at holde fødselsdagsskovtur. De var godt sultne oven på den hårde tur. Grævlingen lagde sten i en rundkreds, mens de andre dyr samlede brænde. Haren tændte bålet, og så stegte de medbragte grøntsager og pølser. Unni? Ja, hun sov fra det hele!

Det begyndte at blive aften, og solen var på vej ned. Unni lå stadig og boblede på cykelanhængeren, men duften af grillede pølser og grøntsager gik lige i næsen. Snart sad hun foran bålet med en serviet bundet om halsen og kniv og gaffel i hver vinge. “Bordet er dækket. Hvor er min pølse?” råbte hun.

Så snart hun havde spist, greb hun harmonikaen og gav sig til at spille. Hun skrålede rundt i skoven, og for hver melodi, hun spillede, blev hun mere og mere vågen. Der var bare lige ét problem! De andre dyr var ved at være trætte. Den første, der faldt i søvn, var grævlingen. Det havde været anstrengende at cykle med fødselsdagsbarnet. Så faldt frøen i søvn. Han havde stået for de grillede grøntsager og var helt øm i nakken af at skære tomater og peberfrugter. Haren sad og blundede ovre ved busken. En efter en faldt de andre dyr i søvn. Til sidst var Unni den eneste, der var vågen. “Men vi er jo først lige begyndt!” mumlede hun.