Troldeskatten

På en ø langt, langt væk boede der en vred trold. Denne trold havde været strandet på denne ø i mange år, da hans berømte troldepiratskib ramte revet nær øen da han var på jagt efter guld.

Trolden var meget vred, for i stedet for guld var alt, hvad han fandt, klumper af kul. Han søgte øen til venstre og højre, men alt, hvad han kunne finde, var enorme stykker af kul. Han brugte kullet til at lave ild, så han kunne få noget at spise og samtidig holde sig varm på øen.

Efterhånden som dagene og natten gik, blev trolden mere og mere ked af det, fordi han følte, at han aldrig ville komme ud af øen. Han forsøgte på alle måder at finde træ nok til at reparere sit skib, men fandt aldrig nok. Så en dag gav han bare op og besluttede sig for at hans nye hjem blev en hule i midten af ​​øen og han glemte sine drømme om at være rig og forlade øen.

Mange år var gået, indtil et skib med en besætning på 40 mand en dag faldt over denne ensomme ø, der virkede for dem til, at være ubeboelig. Da de ankom til land, bemærkede de rester af en, der engang havde boet der. De fandt en masse brugt kul samt kul der var blevet stablet pænt, som nogen havde efterladt. De sendte halvdelen af ​​besætningen ud for at lede på øen efter vedkommende.

Da mændene nåede øens midte, bemærkede de en mørk hule, der syntes at have stier, der førte ind og ud af den. Så de gik hen for at udforske hulen.

Pludselig hørte de et stort rumlen komme fra hulens mave. Mændene blev så bange for det, de hørte, at alle løb tilbage til skibet for at advare kaptajnen om, hvad der var sket.

Imens var den anden gruppe af besætningen i gang med, at grave efter skatter på øen. Pludselig gravede de den største diamant op, som de nogensinde havde set. Men det var ikke kun den ene diamant, der var 100-vis af andre diamanter jo mere de gravede.

Da kaptajnen hørte nyheden om de mærkelige lyde, beordrede han alle sine mænd til at tage hvad de kunne af diamanter og gøre sig klar til at forlade, hvad de troede var en forbandet ø. Skibet var fyldt op med ædle diamanter. Kaptajnen beordrede alle mænd på skibet til at sejle. Da alle var næsten ombord begyndte træerne at bevæge sig og ud kom den vrede trold – den var meget vred!

De forstyrrede ikke kun trolden hjemme hos den, men de tog også alle de diamanter, øen havde, som trolden ikke var klar over. Trolden sagde “Disse skatte er mine, og hvis jeg ikke kan få dem, skal ingen have dem!”. Trolden tænde en stok dynamit, som han havde fundet i skibets skrog og sprængte den i stykker. Hver mand omkom den dag.

Det siges, at trolden og diamanterne er på øens bredder stadig den dag i dag. Hvis nogen finder denne ø, er der tilsyneladende diamantstrande, og de vil helt sikkert blive velhavende. Det siges også, at trolden faktisk stadig bor på øen og bygger sit skib. En dag kunne han meget vel blive færdig med at reparere sit skib og sejle væk fra øen med al sin rigdom om bord.