Rumleskaft

Intro

Dyk ned i eventyret om Rumleskaft der er skrevet er Brødrene Grimm, en mystisk og fortryllende historie om en fattig møller, hans smukke datter og en skæbnesvanger aftale med en lille mand. Oplev magien, intrigerne og den uventede udvikling i denne tidløse fortælling, der fortsat fascinerer generationer. Velkommen til verdenen af Rumleskaft.

Historien om Rumleskaft

I gamle dage, i en lille landsby, levede en fattig møller med sin datter, der var kendt for sin usædvanlige skønhed. Mølleren, der ofte drømte om en bedre skæbne, fandt en dag sig selv i samtale med kongen. I et øjeblik af overmod pralede han: “Min datter har en unik evne, hun kan forvandle hø til guld.” Kongen, imponeret og nysgerrig, svarede: “Det er en fænomenal færdighed. Bring hende til slottet i morgen, så vil jeg teste hendes kunnen.”

Næste dag blev møllerens datter ført til et værelse i slottet, fyldt fra gulv til loft med hø. Kongen præsenterede hende for en rok og en ten og udfordrede hende: “Lad os se dit talent. Hvis du ikke har forvandlet alt dette hø til guld inden morgen, vil det få alvorlige konsekvenser.” Med disse ord forlod han rummet og låste døren bag sig.

Fortvivlet sad møllerdatteren alene i det høfyldte værelse, helt uvidende om, hvordan hun skulle forvandle hø til guld. Hendes tårer begyndte at strømme, da døren pludselig åbnede sig, og en lille mand trådte ind. “God aften, unge dame,” sagde han blidt, “hvorfor græder du så?” Gennem tårer forklarede hun sit umulige dilemma. Den lille mand spurgte, “Hvad vil du give mig for at hjælpe dig?” Uden at tøve tilbød hun ham sit halsbånd. Manden satte sig straks ved rokken, og før nogen vidste af det, havde han spundet al høet til skinnende guld.

Ved daggry ankom kongen og blev overvældet af synet. Men hans grådighed voksede kun, og han førte hende til et endnu større værelse fyldt med hø. “Spin dette til guld inden morgen, hvis dit liv er dig kært,” beordrede han. Hjælpeløs og grædefærdig så pigen sig omkring, da den lille mand pludselig dukkede op igen. “Hvad vil du give mig denne gang?” spurgte han. “Min ring,” svarede hun. Manden gik straks i gang, og inden solopgangen var han færdig. Da kongen så det glimtende guld, blev hans begær endnu stærkere. Han førte hende til et endnu større værelse, propfyldt med hø.

“Spin dette hø til guld inden morgen, og du skal blive min dronning,” erklærede kongen, tænkende for sig selv, “Selvom hun er en møllers datter, vil ingen anden dronning være så rig.” Efterladt alene i det store værelse, stod pigen over for den lille mand igen, der spurgte, “Hvad giver du mig denne gang for min hjælp?” Med intet mere at tilbyde, svarede hun bedrøvet, “Jeg har intet at give.” Den lille mand foreslog da, “Lover du mig dit første barn, når du bliver dronning?” I desperation og med tvivl om fremtiden, gik pigen med til det, og manden spandt igen høet til guld indtil daggry.

Efter brylluppet, som blev fejret med stor pragt, gik et år, og dronningen fødte et dejligt barn. Hun havde næsten glemt sin aftale med den lille mand, men pludselig stod han foran hende, krævende sit løfte opfyldt. Rystet og bange tilbød dronningen ham alle sine skatte for at beholde sit barn, men manden afviste, sige at “kød og blod er mere værd end alverdens skatte.” Da dronningen begyndte at græde, blødede mandens hjerte, og han tilbød hende en chance: “Hvis du kan gætte mit navn inden tre dage, kan du beholde dit barn.”

Den bekymrede dronning tilbragte natten i vågen tilstand, grublende over alle de navne, hun kendte. Hun sendte budbringere ud i hele riget for at indsamle endnu flere navne. Da den lille mand vendte tilbage næste dag, gennemgik hun en lang liste, der begyndte med Kaspar, Melchior, Balthazar, og mange andre, men manden afviste dem alle.

På den anden dag, stadig uden held, sendte hun bud til nabolandene for at opdage mere usædvanlige navne. Da manden ankom, prøvede hun med mærkelige navne som Vissenpind, Spidsben, og Snørestøvle, men ingen af dem var korrekte. På den tredje dag vendte en budbringer tilbage med en bemærkelsesværdig historie. Han havde ikke fundet nye navne, men havde set en underlig lille mand danse omkring et bål på et fjernt bjerg, mens han sang en sang, der afslørede hans navn som Rumleskaft.

Opløftet af denne viden, ventede dronningen spændt på mandens næste besøg. Da han ankom, gættede hun først “Kunz?” og så “Heinz?”, men han afviste begge. Endelig spurgte hun, “Er dit navn måske Rumleskaft?” Rasende over at være blevet afsløret, råbte den lille mand, “Det har djævlen fortalt dig!” I sin vrede stampede han så hårdt i jorden med sin venstre fod, at den sank i jorden, og i en sidste hidsig handling rev han sig selv midt over.

Læs også: Bambi