Ræven og geden

En varm dag ledte en tørstig ræv efter noget at drikke. Til sidst fandt den en brønd ved en bondegård. Den stak snuden ud over kanten, men vandet var alt for langt nede. Ræven balancerede forsigtigt fra side til side, mens den forsøgte at nå det kølige, klare vand. Men selvom dens snude kom så tæt på, at den kunne lugte vandet, kunne den ikke nå det.

Ræven gjorde et sidste forsøg, stak sin tunge ud og PLASK! Ræven faldt ned i brønden.

Brøndens sider var meget glatte, og hver gang ræven forsøgte at klatre op, gled den ned igen. Den var fanget!

Efter noget tid kom en ged hen til brønden for at drikke. Den var overrasket over at se ræven nede i vandet.

“Hvad i alverden laver du dog dér?” spurgte geden.

“Jeg køler mig bare af,” svarede ræven. “Vandet i denne brønd er det bedste i miles omkreds. Hvorfor hopper du ikke selv i?”

Geden havde det meget varmt, og den var meget tørstig, og vandet så virkelig forfriskende ud. Geden hoppede i.

“Du har ret!” sagde geden og tog en ordentlig slurk af vandet. “Det er dejlig køligt hernede.”

Kort efter besluttede geden, at den ville op igen. “Hvordan kommer vi op?” spurgte den.

“Det er lidt problematisk,” indrømmede ræven.

“Men jeg har en idé. Hvis du nu spreder benene, kan du kile dig selv fast i brønden. Og så kan jeg klatre op på din ryg og springe op af brønden.”

“Det lyder fint, men hvad så med mig?” bræggede geden.

“Når jeg er kommet op, skal jeg nok hjælpe dig,” forklarede ræven.

Og så kilede geden sig fast i brønden, og ræven klatrede op på dens ryg og sprang op af brønden.

“Tak skal du have,” lo ræven, da den vendte sig for at løbe væk.

“Hov, du! Hvad med mig? Hvordan kommer jeg op?” råbte geden.

“Det skulle du have tænkt på, inden du hoppede i,” svarede den snu ræv og løb af sted.

Og moralen er: Kig altid, før du springer.