Pingvinen, der gerne ville funkle

👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

En aften fuld af måneskin lød der et KNÆK fra pingvinmorens æg! Et lillebitte næb kom til syne, så et hoved og til sidst to vinger og to orange fødder. Det var en lille pingvinunge, der var kommet ud.

“Ih, hvor de funkler!” peb ungen, da den kiggede op på de funklende stjerner på himlen. Så fik ungen øje på en sjov fisk, der sprang op af havets bølger – PLASK! Den var helt blank og skinnende. “Jeg vil også skinne,” peb pingvinungen.

Kort efter begyndte det at sne. Ungen så de glitrende snefnug dale ned. “Hvis jeg kan fange nogle af dem, kan jeg drysse dem på mine fjer,” tænkte ungen. “Og så glitrer jeg også.”

Pingvinungen løb rundt og rundt, mens den prøvede at fange snefnuggene, men de smeltede, lige så snart hun kom dem på sine vinger. Så fandt hun en drive med hvid pulversne, der funklede i måneskinnet. “Nu kommer jeg til at funkle!” skræppede hun og rullede sig i snedriver.

Men i det samme forsvandt månen bag en sky, og pingvinungens fjer funklede ikke det mindste.

“Hmm, måske kan jeg fange en stjerne,” tænkte ungen og sprang så højt op, den kunne. Men uanset hvor højt den hoppede, kunne den ikke få fat i en stjerne.

“Hvad laver du?” spurgte de andre pingviner.
“Jeg prøver at fange noget, der funkler,” forklarede ungen.

Pludselig svømmede en hval forbi: “Alt det hopperi og rullen rundt ser hårdt ud!” lo hvalen. “Sæt dig op på min ryg i stedet for.”

Alle var enige om, at det var en strålende idé – selv pingvinungen. Én efter én susede pingvinerne ned ad hvalens ryg og landede i det funklende hav. PLASK! Pingvinungen sprang op og rystede sine våde fjer i solskinnet.

“Se!” råbte de andre pingviner. “Du funkler jo over det hele!”
“Så det er sådan, man funkler,” råbte pingvinungen, mens den dansede i sneen. “Ved at more sig i solskinnet. Kom, allesammen. Lad os gøre det igen!”