Peter er i dårligt humør. Lige når han skal spille bold med drengene, beslutter regnen sig for at falde. Peters far kan ikke undgå at bemærke, hvor ulykkelig hans søn er. “Åh!” Han tænker, at det måske ville muntre Peter op at blive lavet til en pizza. Så han sætter ham ned på køkkenbordet… og begynder at ælte dejen… og strække den den ene og den anden vej.
Nu bliver dejen kastet og slynget op i luften. Derefter kommer lidt olie på. (Det er faktisk vand.) Så kommer noget mel. (Det er faktisk talkum.) Og så nogle tomater. (De er faktisk brikker.) Peter kan ikke lade være med at fnise, da hans mor siger, at hun ikke kan lide tomater på sin pizza. “Okay,” siger hans far, “ingen tomater. Kun lidt ost.” (Osten er stykker af papir). “Hvad med noget pepperoni, Peter?” Peter kan ikke svare, for han er kun dej og tilbehør.
Men når den dej bliver kildet, griner den som en tosset. “Pizzaer skal ikke grine!” “Pizzabagere skal ikke kilde deres pizzaer!” “Nå,” siger hans far, “nu er det tid for denne pizza at komme i ovnen.” “Ahhh! Nu er vores pizza dejlig varm!” Peters far bringer pizzaen hen til bordet. “Det er tid til at skære vores pizza,” siger han. Men pizzaen løber væk… og pizzabageren jager efter ham. Pizzaen bliver fanget og krammet. Nu er solen kommet frem. Og så beslutter pizzaen sig for at gå ud og lede efter sine venner.
0 kommentarer