Der var engang en snavset grisling ved navn Penny. Penny elskede at rulle rundt i mudder hele dagen. Efter at have plasket rundt i svineriet i et stykke tid, gad han ikke tage et bad. Lugten fra hans krop var så forfærdelig, at andre kunne lugte den på lang afstand. Alle undgik Penny, fordi de fandt stanken uudholdelig.
“Penny, hold op med at rulle rundt i mudder hele dagen. Du burde gå ud og få nogle venner!” rådede hans mor. “Okay, mor, jeg vil gå ud og finde nogle venner og invitere dem hjem til os,” svarede Penny.
Penny kravlede ud af sin mudrede pool og trippede ned ad gaden i et forsøg på at finde nogle venner. Han gik og hørte pludselig nogen synge en dejlig melodi. Han fulgte sangen og fandt Raffy hanen, der øvede sin stemme til kor. Den mudrede Penny gik selvsikkert hen til Raffy og bemærkede: “Hej, du synger smukt. Kan vi være venner?”
Raffy kiggede på Penny og gav ham et forarget blik. “En smuk hane som mig vil ikke være venner med nogen som dig!” Penny blev overrasket over Raffys svar. Han rystede på hovedet og gik sin vej.
“Den hane er alt for arrogant som ven. Jeg må finde en anden,” tænkte Penny for sig selv.
Efter et stykke tid kunne han lugte noget lækkert. Det lugtede af småkager! Penny kunne mærke, at hans mave rumlede. Han forsøgte at følge duften og fandt frem til huset, hvorfra aromaen kom. Penny stod ved vinduet og kiggede ind. Han så den lille får bage masser af lækre kager og småkager.
“Wow, jeg vil gerne have hende som min ven! Hun er en så talentfuld og kreativ kok!” Penny var spændt. Han gik hen til døren hos den lille får og bankede på. Da hun åbnede døren, viste Penny et stort smil og hilste: “Hej, dine småkager dufter fantastisk. Kan jeg være din ven?” Den lille får svarede: “Undskyld, jeg kan ikke være din ven. Når jeg bager, kan jeg ikke risikere at forurene maden med mudder fra dig.” Med det lukkede den lille får døren.
Penny var nedtrykt. Han følte sig såret, og da han gik hen mod flodbredden, begyndte tårerne at fylde hans øjne. En frø, der var i nærheden, hørte hans gråd og hoppede hen til ham. Den spurgte: “Hej der, hvorfor græder du?”
Penny svarede: “Jeg prøvede at få nogle venner i dag, men ingen vil være min ven!” han snøftede. Frøen kiggede på ham og sagde ligefremt: “Nå, jeg tror, du burde tage et bad. Du ser beskidt ud. Måske kan du prøve at få venner igen, når du har gjort det.”
Efter at have hørt, hvad frøen sagde, nikkede Penny. Han skyndte sig at vaske sig ved floden. Så snart han trådte ud af bruseren, bemærkede han ænderne ved floden, så han gik hen og præsenterede sig selv. Ænderne var så venlige over for ham og blev venner med ham! Penny var så glad for, at han fik nogle venner.
Nu, hvor han havde selvtillid, vendte han tilbage for at finde Raffy hanen. Raffy øvede stadig sin sang, da Penny gik hen for at se ham. Denne gang syntes Raffy ikke at genkende Penny. Da Penny roste Raffy for hans fremragende sang, blev Raffy glad og ønskede endda, at Penny skulle være med til festen!
“Vil du være med til at besøge min veninde? Hun laver de bedste småkager i verden!” spurgte Raffy. Penny var super begejstret. Uden at tænke nærmere over det, accepterede han. De gik sammen hen til vennens hus. Da de endelig nåede frem, blev Penny overrasket over at opdage, at det var ingen andre end den lille fåres hus!
“Hej, Shelly! Mød min nye ven, Penny! Jeg har bragt ham herhen for at smage verdens bedste småkager, som selvfølgelig er dem, du har bagt!” lo Raffy.
“Hej Penny, velkommen. Prøv mine småkager og kager senere. Sig gerne noget, hvis du har kommentarer,” sagde Shelly, den lille får.
Penny var chokeret over, at Shelly heller ikke kunne genkende ham! Men han var hemmeligt glad for, at han fik lov til at spise den lækre mad og få en ny ven. Pennys mave brummede højlydt, da kagerne og småkagerne så alt for lækre ud. Hans venner lo og sagde: “Lad os prøve kagerne nu!” Penny grinede pinligt berørt.
Penny lyste op af glæde, da han tog den første bid af småkagen. Det var en så mundvandsfremkaldende nydelse. Efter at have spist den første kunne han ikke modstå fristelsen til at tage en til. Derefter begyndte han at æde alle småkagerne og kagerne og skabte et kæmpestort rod på sit ansigt. Chokoladen løb ned over hans ansigt sammen med flødeskum og glasur fra kagerne.
Raffy og Shelly kiggede på hinanden med et akavet blik. På det tidspunkt var Pennys ansigt og mund helt beskidt, men Penny opdagede det ikke og bekymrede sig ikke om det.
Efter et stykke tid fandt Raffy og Shelly ham genkendelig. De sagde begge i kor: “Er du den mudrede grisling, der ville være venner med os i morges?” Penny indså, at de genkendte ham nu med sit beskidte ansigt. Følelsen af at være flov fik Penny til at sænke hovedet og nikke.
Shelly bemærkede: “Jeg er lettet over at se, at du har taget et bad. Det er vigtigt at opretholde en god personlig hygiejne, fordi det gør dig mere tilgængelig og beskytter dig mod potentielt farlige infektioner og bakterier.”
Penny nikkede. Raffy tilføjede: “Undskyld, at jeg var uhøflig over for dig tidligere.” Efter den dag blev de tre gode venner. Penny glemte ikke at sørge for at holde sig ren og duftende frisk!
0 kommentarer