Der var engang en pige, der hed Maja. Hun var seks år gammel og elskede at lege med sine bamser. Men om aftenen, når mørket lagde sig, og vinden susede udenfor vinduet, kunne hun godt blive lidt urolig. Hver gang det var sengetid, føltes det som om hendes tanker begyndte at løbe rundt i hovedet – og søvnen holdt sig langt væk.
En aften, da Maja lå og vendte og drejede sig under dynen, kom hendes mor ind med noget stort og blødt i armene.
“Se, hvad jeg har til dig,” sagde hun og satte sig på kanten af sengen. “Det her er Luna – en tyngdebamse. Hun giver dig tryghed og ro, og hun elsker at give lange knus.”
Maja så nysgerrigt på den grå, tunge bamse med store, venlige øjne og små, silkebløde ører. Da hun lagde sig ned og fik Luna ovenpå maven og brystet, var det som om hele hendes krop sukkede af lettelse.
Tyngdebamsens vægt føltes som et varmt kram, der sagde: “Alt er okay. Du er tryg her.”
Og så skete noget magisk.
Da Maja lukkede øjnene, hviskede Luna blidt:
“Tak fordi du tror på mig. Nu tager jeg dig med til Drømmeland.”
I drømmen fløj de sammen over skyerne, hen over stjernedale og månesøer. Maja sad på Lunas ryg, og overalt hvor de fløj, blev mørket til blødt lys og uro til stille musik. De mødte søvnige stjernebjørne, fnisende skyer og en gammel ugle, der fortalte historier om børn, der fandt ro med deres trofaste bamsevenner.
Da Maja vågnede næste morgen, lå Luna stadig hos hende. Og selvom det kun var en drøm, føltes det som om Luna havde været med hende hele natten – og passet på hende.
Fra den dag af var sengetid ikke længere noget, Maja frygtede. For hun vidste, at når mørket kom, var Luna der – klar med sine hemmelige knus og en billet til Drømmeland.
Har du lyst til at læse mere om tyngdebamser, og hvad det kan gøre for dit barn? Så besøg https://tyngde-bamser.dk
0 kommentarer